Jeg har arbejdet med softwareudvikling i 23 år. Jeg har set mange bølger komme og gå — fra objektorienteret programmering til cloud, fra microservices til DevOps. Men det jeg oplever lige nu, er noget andet. Noget jeg ikke har et godt ord for endnu.
Jeg er i chok.
Ikke det dramatiske slags. Men den stille, eftertænksomme slags chok, der opstår når man indser at reglerne for ens fag er ved at blive omskrevet — mens man sidder og arbejder.
Det kræver stadig specialviden
Lad mig slå en ting fast med det samme: AI-kodning er ikke plug and play.
Hvis du er nået dertil, hvor du har fået ChatGPT til at skrive lidt kode hist og her, er du reelt ikke meget længere end i de gamle Stack Overflow-dage. Du googler bare hurtigere.
Den reelle produktivitetsgevinst kræver noget helt andet. Det kræver, at du ved hvad du gør med:
- Instructions og kontekststyring — hvordan du guider modellen præcist og konsistent
- Pakkehåndtering — forstå hvad der installeres, hvorfor og hvilke sikkerhedsimplikationer det har
- Definering af scope — hvad AI'en må og ikke må røre ved i din kodebase
- Sikkerhedsprotokoller — blind tillid til genereret kode er en katastrofe der venter på at ske
- Verifikation af kodekvalitet — AI'en laver fejl. Elegante, overbevisende fejl
- MCP-servere og tooling — den infrastruktur der binder det hele sammen
Med andre ord: du skal stadig være udvikler. Men du kan nu gøre ti gange så meget, på halvdelen af tiden.
Prisen på kodelinjer nærmer sig nul
Det er her det bliver interessant — og lidt svimmelhedsfremkaldende.
Prisen på at producere en kodelinje er på vej mod nul. Ikke om fem år. Nu.
Det betyder at den klassiske barriere for at bygge software — tid og penge — i store træk er ved at forsvinde. Du behøver ikke længere investere millioner i at bygge en platform fra bunden. Du kan fokusere på det, der faktisk skaber værdi: idéen, domæneviden og forståelsen af brugernes behov.
Det vil efter min vurdering føre til en eksplosion i open source. Vi ser det allerede. Selv Microsoft — der i årtier byggede forretning på lukket software — producerer i dag open source i et omfang, der ville have virket utænkeligt for ti år siden. Og det er kun begyndelsen.
Forestil dig et hav af moduler, biblioteker og services, der frit kan kobles på hinanden på kryds og tværs. En verden hvor en solo-udvikler kan bygge noget, der for fem år siden krævede et team på tyve.
Voldgraven er væk
Det rejser et ubehageligt spørgsmål for mange SaaS-selskaber: hvad er din voldgrav egentlig lavet af?
Historisk har svaret ofte været: vi har brugt fem år og hundrede millioner på at bygge det her. Det kan ingen andre kopiere. Det var en reel barriere. Teknisk kompleksitet som konkurrencefordel.
Den barriere eksisterer næsten ikke længere.
Når kode er billig og moduler er frit tilgængelige, er det ikke platformen der skaber unik værdi. Det er alt det andet:
- Dybden af domæneforståelse
- Kvaliteten af data
- Styrken af brugerrelationer og netværkseffekter
- Evnen til at bevæge sig hurtigere end konkurrenterne
Vi har allerede set markedet begynde at reprice dette. Nogle SaaS-selskaber er faldet voldsomt — ikke fordi produktet er dårligt, men fordi investorerne er begyndt at stille spørgsmålet: hvad stopper en konkurrent fra at bygge det samme på tre måneder?
Det er en bevægelse, jeg delvist havde undervurderet i omfang. Den giver stof til eftertanke — også for porteføljen.
De bedste løsninger finder altid vej
Der er dog én ting, der ikke ændrer sig.
De løsninger der virkelig løser et reelt problem — bedre end alt andet — de finder til sidst brugerne. Uanset støjen. Uanset hvor mange konkurrerende services der dukker op.
Det bliver bare sværere at se hvem det er, mens det sker.
Det er den nye navigationsopgave: ikke at finde selskaber med tekniske voldgrave, men at finde dem med reel og varig relevans for brugerne. Det er sværere. Og derfor mere interessant.
Kode var engang kapital. Nu er det råmateriale. Spørgsmålet er hvem der bygger noget uudskifteligt med det.