Home bias: når danske aktier fylder for meget

Danske investorer har ofte en stor del af deres direkte aktiebeholdning i Danmark. Se hvorfor hjemmemarkedsbias opstår, hvilken risiko den skaber, og hvordan du vurderer din egen eksponering.

Vi investerer ofte i det, vi kender. For en dansk investor betyder det let en stor vægt i danske selskaber — også når selskaberne er koncentreret i få sektorer og udgør en meget lille del af det globale aktiemarked.


En præcis afgrænsning af problemet

Danmarks Nationalbank sammenlignede ved udgangen af 2024 den geografiske fordeling af noterede aktier hos pensionsselskaber, danske husholdninger og et globalt indeks.

I husholdningernes direkte ejede noterede aktier udgjorde danske selskaber omkring tre fjerdedele. Det er en markant overvægt i forhold til Danmarks andel af det globale aktiemarked.

Men afgrænsningen er vigtig:

  • Tallet omfatter direkte ejede noterede aktier.
  • Udenlandske aktier i udenlandske depotbanker indgår ikke i statistikken.
  • Husholdningernes investeringer gennem fonde er ikke en del af netop denne sammenligning.
  • Pensionsopsparing er heller ikke det samme som det private aktiedepot.

Det er derfor forkert at konkludere, at tre fjerdedele af hele danskernes samlede formue står i danske aktier. Tallet viser noget andet og stadig vigtigt: Når mange danskere selv vælger enkeltaktier, vælger de i usædvanlig høj grad Danmark.


Hvad er home bias?

Home bias betyder, at en investor placerer en større del af porteføljen i hjemlandet, end landets vægt i det globale investerbare marked tilsiger.

Det er ikke et særligt dansk fænomen. Investorer i mange lande foretrækker hjemlige selskaber.

Årsagerne er forståelige:

  • Navnene er velkendte.
  • Selskaberne fylder mere i lokale medier.
  • Regnskaber og nyheder er lettere at følge.
  • Handlen sker ofte i egen valuta.
  • Skat og administration kan opleves enklere.
  • Aktier kan være modtaget gennem arbejde, arv eller tidligere investeringer.

Problemet er ikke, at danske aktier er dårlige. Problemet opstår, når fortrolighed bliver forvekslet med spredning eller med en dokumenteret analytisk fordel.


Fortrolighed er ikke det samme som information

Det føles lettere at vurdere en virksomhed, når man kender dens produkter og møder navnet i hverdagen. Men andre investorer har adgang til de samme offentlige oplysninger.

En reel analytisk fordel kan komme fra erfaring med en branche, forståelse af regnskaber eller evnen til at sammenholde offentlige data bedre end andre. Den kommer ikke fra at handle på væsentlige oplysninger, som markedet ikke har adgang til. Intern viden kan være omfattet af reglerne om insiderhandel og er ikke en legitim investeringsfordel.

Det brugbare spørgsmål er derfor ikke: Kender jeg selskabet?

Det er: Forstår jeg selskabets økonomi, risici og pris bedre, fordi jeg har analyseret offentligt tilgængelige oplysninger grundigt?


Danmark er både et land og en sektorvægt

En stor Danmarksvægt er ikke kun et geografisk valg.

Det danske aktiemarked er koncentreret i relativt få store selskaber og har betydelig eksponering mod blandt andet sundhed, industri, finans og transport. Det har langt mindre vægt i flere andre dele af den globale økonomi.

En investor kan derfor eje ti danske aktier og stadig være mindre diversificeret end en investor med én bred global fond. Antallet af værdipapirer fortæller ikke alene, hvor mange uafhængige risici porteføljen indeholder.

Koncentrationen bliver tydelig, når et enkelt stort selskab eller én sektor får et svært år. En national portefølje kan da udvikle sig meget anderledes end verdensmarkedet, selv om den indeholder flere aktier.

Det er samme princip, der gør det vigtigt at se bag navnet på MSCI World: En etiket fortæller ikke nødvendigvis, hvordan eksponeringen faktisk er fordelt.


Valutaargumentet er mere kompliceret, end det ser ud

En dansk aktie handles i kroner, men det betyder ikke, at forretningen kun er eksponeret mod kroner.

Et dansk selskab kan have størstedelen af sin omsætning i dollar, euro eller asiatiske valutaer. Det kan producere i ét land, sælge i et andet og finansiere sig i et tredje.

Omvendt kan en udenlandsk aktie have betydelige indtægter fra Europa eller Danmark.

Handelsvalutaen og den økonomiske valutaeksponering er derfor ikke det samme. En Danmarksvægt kan mindske nogle praktiske valutaudsving i depotet, men den fjerner ikke automatisk valutarisikoen i de underliggende forretninger.


Skat og omkostninger kan være relevante

Der findes rationelle grunde til at afvige fra global markedsvægt.

Danske enkeltaktier i et almindeligt dansk depot er ofte administrative enkle, og gevinster beskattes normalt efter realisationsprincippet. Mange udenlandske ETFer er lagerbeskattede. Kurtage, valutaveksling, tilbageholdt udbytteskat og depotforhold kan også variere.

Men skat bør vurderes på det konkrete produkt og den konkrete konto. En skattemæssig fordel gør ikke en koncentreret portefølje risikofri, og en bred udenlandsk fond er ikke nødvendigvis skattemæssigt dårlig.

Den praktiske sammenligning af kontotyper og regler findes i Aktiesparekonto eller frit depot?.


Hvad er den rigtige Danmarksvægt?

Der findes ikke ét tal, der passer til alle.

Den neutrale reference er den globale markedsvægt. Enhver højere Danmarksvægt er et aktivt valg. Det kan være et bevidst valg, men det bør kunne forklares.

Jeg ville begynde med fire spørgsmål:

  1. Hvor stor en del af mine samlede aktieinvesteringer er reelt dansk, når fonde og pension regnes med?
  2. Hvor stor en del afhænger af de samme danske sektorer eller selskaber?
  3. Hvilken konkret fordel forventer jeg af overvægten?
  4. Hvor stort et relativt tab i Danmark kan jeg acceptere uden at ændre strategi i panik?

Det første spørgsmål er ofte det mest afslørende. En person kan have et globalt pensionsdepot og et dansk enkeltaktiedepot og samlet være fornuftigt spredt. En anden kan eje danske aktier både privat, gennem arbejde og indirekte via fonde og dermed være mere koncentreret, end depotoversigten viser.


Sådan reduceres home bias uden at vælge alt om

En skævhed behøver ikke blive rettet på én dag.

Du kan eksempelvis:

  • lade nye indbetalinger gå til bredere globale investeringer
  • stoppe med automatisk at geninvestere alle danske udbytter i Danmark
  • måle lande- og sektorfordelingen én gang om året
  • sætte en øvre grænse for ét land eller én sektor
  • medregne pension, medarbejderaktier og fonde i det samlede billede

Fordelen ved nye indbetalinger er, at koncentrationen kan falde uden et stort samlet salg og uden at gøre skatten til den eneste beslutningsfaktor.

Hvis du investerer i danske aktier med vilje, findes de løbende analyser på oversigten over danske aktier. Pointen er ikke at undgå Danmark, men at kende den samlede vægt.


Min holdning

Jeg mener ikke, at den rigtige Danmarksvægt er nul. Jeg har selv haft en bevidst overvægt mod danske selskaber og særligt områder, hvor jeg mener at have bedre offentlig brancheforståelse.

Men en overvægt bør være et valg, ikke en rest fra de første aktier, man købte.

Det nyttigste er derfor at skrive tallet ned. Hvor meget fylder Danmark i hele din aktieformue, og hvorfor er tallet netop dér? Hvis begrundelsen ikke kan bære vægten, er det vægten — og ikke fortællingen — der bør genovervejes.

Kilder


Udelukkende til informationsformål. Ikke investeringsrådgivning.

Fandt du en fejl? Læs hvordan rettelser håndteres.