Som nybegynder på aktiemarkedet er det let at begå fejl, der koster dyre lærepenge. De færreste af dem handler om at vælge de forkerte aktier. De handler om rækkefølge, omkostninger, spredning og om hvordan man reagerer når kurserne bevæger sig. Her er de tyve mest klassiske fælder.
Før du overhovedet køber
1. Du investerer penge du skal bruge inden for få år
Aktier leverer historisk et positivt afkast over lange perioder og er fuldstændig upålidelige over korte. Penge til udbetaling på en bolig om to år eller til en bil næste sommer hører ikke til i aktier. Det er ikke et spørgsmål om risikovillighed, men om at du ikke kan vente på at komme dig efter et fald.
2. Du har ingen kontant buffer
Uden en opsparing du kan leve af i tre til seks måneder, er du sårbar over for at skulle sælge på det værst tænkelige tidspunkt. Tvangssalg under et kursfald er den mest ødelæggende enkeltbegivenhed for et langsigtet afkast, og bufferen er det eneste der pålideligt forhindrer det.
3. Du investerer mens du har dyr gæld
Har du forbrugslån eller kreditkortgæld med tocifrede renter, er afdrag på dem et garanteret afkast. Aktiemarkedet kan ikke garantere noget. At investere ved siden af dyr gæld er at låne til en høj rente for at investere til en usikker.
4. Du har ingen tidshorisont og derfor intet at måle imod
Uden en tidshorisont ved du ikke om et fald på tyve procent er en katastrofe eller en ligegyldighed. Skriv ned hvad pengene skal bruges til og hvornår. Det er den eneste måde du kan vurdere om noget er gået galt, eller om det bare bevæger sig.
5. Du vælger kontotype tilfældigt
Forskellen mellem den bedste og den dårligste placering kan over et investorliv være større end forskellen mellem de fleste aktievalg. Aktiesparekonto, frit depot og pension beskattes fundamentalt forskelligt, og det er samtidig en af de få beslutninger hvor gevinsten er kendt på forhånd. Vælg kontoen først, og læs den fulde gennemgang i artiklen om skat og valg af depottype.
Omkostninger og produktvalg
6. Du tror at kurtagefri betyder omkostningsfri
En udbyder der ikke tager kurtage, tjener sandsynligvis pengene et andet sted. Det kan være på spread, på valutaveksling eller på fondens løbende omkostninger. Ingen driver en handelsplatform gratis, og din opgave er at finde ud af hvor betalingen ligger.
7. Du sammenligner kun på ÅOP
De årlige omkostninger er ét tal ud af mindst fem. Kurtage, spread, valutaveksling, depotgebyr og tracking difference kan tilsammen overstige forskellen i ÅOP mange gange, særligt ved små og hyppige køb. Sammenhængen er gennemgået i artiklen om ETF eller indeksfond.
8. Du fordeler et lille beløb over for mange produkter
Fem fonde à 200 kroner er sjældent bedre end én fond til 1.000 kroner, og det er som regel dyrere. Hvis hvert køb udløser et minimumsgebyr, betaler du fem gange for noget du kunne have fået én gang. Læs mere om praktikken i artiklen om månedsopsparing.
9. Du tror at mange aktier er det samme som spredning
Ti selskaber i samme sektor er ikke ti risici. Det er én risiko købt ti gange. Spredning handler om at eksponeringerne er forskellige, ikke om at antallet er højt, og det er en skelnen mange overser fordi porteføljen ser fyldig ud på skærmen.
10. Du har for mange danske aktier
Danske husholdninger har omkring tre fjerdedele af deres børsnoterede aktier i danske selskaber, mens Danmark udgør under en halv procent af det globale aktiemarked. Der findes legitime argumenter for en vis hjemmevægt, men de færreste har truffet valget bevidst. Baggrunden ligger i artiklen om home bias.
Selskabet og prisen
11. Du tror at et verdensindeks giver bred spredning
Et globalt indeks er ofte langt mere koncentreret end navnet antyder, både geografisk og på sektorer. Det er ikke nødvendigvis forkert at eje det, men det er forkert at tro at man dermed er bredt spredt. Se gennemgangen i artiklen om MSCI World.
12. Du tror at en lav kurs betyder en billig aktie
En aktie til 12 kroner er ikke billigere end en til 1.200 kroner. Kursen siger kun noget om hvordan selskabets værdi er delt op i antal aktier. Det du skal se på, er prisen i forhold til hvad selskabet tjener og ejer, ikke tallet i sig selv.
13. Du forveksler overskud med penge
Et overskud er resultatet af regnskabsmæssige skøn. En pengestrøm er et kontoudtog. Historien er fuld af selskaber der rapporterede pæne overskud helt indtil de løb tør for penge, og forskellen mellem de to tal er ofte det mest afslørende i et regnskab. Emnet er behandlet i artiklen om cashflow.
14. Du forveksler et godt selskab med en god investering
Et fremragende selskab købt til en for høj pris er en dårlig investering. Kvalitet og pris er to separate vurderinger, og de skal træffes hver for sig. Det er den fejl der beskrives i artiklen om forelskelsen der koster.
15. Du jagter det højeste udbytte
Et højt udbytteprocent kan lige så godt være et faresignal som et kvalitetsstempel, fordi tallet stiger automatisk når kursen falder. Udbytte er heller ikke gratis penge, da selskabets værdi reduceres tilsvarende ved udbetalingen. Nuancerne ligger i artiklen om udbytteaktier.
Beslutninger og adfærd
16. Du har aldrig valgt dine positionsstørrelser bevidst
De fleste porteføljer er sammensat af tilfældigheder. Man købte for det man havde den dag, og vægtningen blev hvad den blev. Hvor meget en enkelt position fylder, betyder mere for dit resultat end om selskabet var godt, og det er behandlet i artiklen om positionsstørrelse.
17. Du køber uden at vide hvad der ville få dig til at sælge
Skriv ned hvorfor du køber, og hvad der skulle ske for at tesen er forkert. Uden det kriterium bliver enhver senere beslutning truffet på følelser og kursbevægelser i stedet for på analyse. Salgsbeslutningen er behandlet selvstændigt i artiklen om hvornår man skal sælge.
18. Du køber fordi kursen allerede er steget
Det er den mest udbredte og mest kostbare enkeltfejl. En stigning er ikke et argument, den er en oplysning om hvad andre har betalt. Mekanismen og dens pris er beskrevet i artiklen om FOMO og markedstiming.
19. Du køber mere i en taber for at redde gennemsnittet
At købe mere kan være helt rigtigt, hvis casen er intakt og prisen er blevet bedre. Det er forkert, hvis motivet er at få gennemsnitskursen ned så tabet ser mindre ud. Forskellen mellem de to ligger i om beslutningen handler om selskabet eller om din egen indkøbspris, og den er udfoldet i artiklen om averaging down.
20. Du ændrer strategi efter hver nyhedsoverskrift
En strategi der laves om hver måned, er ikke en strategi. Markedet producerer konstant information, og næsten intet af det bør ændre en beslutning med en tidshorisont på ti år. Hvordan man skelner det ene fra det andet, er emnet for artiklen om når støjen overdøver signalet.
Min holdning
Jeg synes det mest interessante ved listen er hvor få af punkterne der handler om at vælge aktier.
Femten af de tyve fejl kan begås uden at man overhovedet har åbnet et regnskab, og de fleste af dem er dyrere end et middelmådigt aktievalg.
Det siger noget om hvor opmærksomheden bør ligge i starten.
Jeg tror også de fleste begyndere overvurderer risikoen for at vælge den forkerte aktie og undervurderer risikoen for at vælge den forkerte konto, det forkerte beløb eller den forkerte reaktion på et kursfald.
Der er en trøst i det. De tyve fejl her kræver ingen særlig indsigt at undgå, kun at man tager stilling til dem én gang inden man går i gang. Til gengæld er de svære at rette op på bagefter, og det er derfor de er værd at læse igennem inden det første køb frem for efter.
Er du helt i begyndelsen, giver det mening at starte med det samlede overblik i artiklen Aktier for begyndere.