De fleste guides til aktier begynder med hvilke aktier du skal købe. Det er det forkerte sted at starte. De beslutninger der får størst betydning for dit afkast, træffer du inden du køber din første aktie, og de fleste af dem handler ikke om aktier overhovedet.
Hvad du faktisk køber
En aktie er en ejerandel i en virksomhed. Det lyder banalt, men det er den eneste sætning i denne artikel du skal huske, hvis du kun husker én.
Når du køber en aktie, køber du en andel af alle de penge selskabet tjener fra i dag og frem. Prisen du betaler, er markedets bud på hvad de fremtidige penge er værd nu. Alt andet i aktieinvestering er variationer over det ene forhold.
Det betyder også noget for hvordan du bør tænke om kursudsving. En aktie der falder ti procent på en dag, har sjældent mistet ti procent af sin evne til at tjene penge. Prisen har ændret sig. Virksomheden har som regel ikke.
Den skelnen mellem pris og værdi er den mest brugbare mentale model en begynder kan tilegne sig, og den er samtidig den sværeste at holde fast i når kurserne bevæger sig.
Før du køber noget som helst
Der er tre ting der bør være på plads, og ingen af dem handler om aktier.
Den første er en opsparing du kan leve af i tre til seks måneder. Ikke fordi det er hyggeligt at have, men fordi den er det eneste der forhindrer dig i at skulle sælge aktier på det værst tænkelige tidspunkt. Tvangssalg under et kursfald er den mest ødelæggende ting der kan ske for et langsigtet afkast.
Den anden er dyr gæld. Har du forbrugslån eller kreditkortgæld til høje renter, er afdrag på dem et garanteret afkast der overstiger hvad aktiemarkedet historisk har leveret. Der er ingen investering der slår at slippe af med en rente på tyve procent.
Den tredje er en tidshorisont du kan sige højt. Aktiemarkedet har historisk leveret positivt afkast over lange perioder og været fuldstændig upålideligt over korte. Penge du skal bruge inden for tre til fem år, hører ikke til i aktier.
Er de tre ting på plads, er du klar. Er de ikke, er der ingen aktie der kan kompensere for det.
Kontoen kommer før aktien
Det første reelle valg du træffer, handler ikke om hvad du køber, men om hvor du ejer det.
I Danmark beskattes aktier forskelligt afhængigt af kontotypen. En aktiesparekonto har en lavere sats end et almindeligt depot, men beskattes løbende frem for først ved salg. Pensionsdepoter følger deres egne regler. Forskellen mellem den bedste og den dårligste placering kan over et investorliv være større end forskellen mellem de fleste aktievalg.
Det er samtidig en af de få beslutninger hvor gevinsten er kendt på forhånd. Du ved præcis hvad du sparer. Det gør du aldrig med en aktie.
Satser og beløbsgrænser reguleres årligt og kan ændres politisk, så tjek altid de aktuelle regler før du disponerer. Den fulde gennemgang af kontotyper, satser og hvilken rækkefølge der giver mening for de fleste, ligger i artiklen om skat og valg af depottype.
Pointen for en begynder er enkel. Vælg kontoen først, og lad derefter investeringsbeslutningerne være rene investeringsbeslutninger.
Hvor du handler, og hvad det egentlig koster
Når du ved hvilken kontotype du vil have, skal du finde et sted der tilbyder den. Det er et mere konsekvensrigt valg end de fleste tror, og det er svært at lave om senere uden besvær.
Markedet deler sig groft i to. Din egen bank er den nemmeste vej ind, fordi alt ligger samlet i netbanken og du ikke skal oprette noget nyt. Til gengæld er udvalget ofte smallere, og de traditionelle banker opkræver typisk depotgebyrer som de specialiserede handelsplatforme har afskaffet.
De dedikerede platforme er billigere på selve handlen og har adgang til flere markeder. Til gengæld er de et separat sted at logge ind, og brugerfladen er bygget til nogen der gerne vil investere frem for nogen der bare vil bankforretninger.
Der er fire omkostninger du bør sammenligne, og de fylder ikke lige meget.
Kurtagen er den synlige. Det er gebyret per handel, og det afgørende for en begynder er ikke procentsatsen men minimumsbeløbet. Handler du for tusind kroner ad gangen, æder et minimumsgebyr på tredive kroner tre procent af investeringen inden den overhovedet er begyndt. Det er en betydelig modvind at starte med.
Valutaveksling er den skjulte, og den er ofte større end kurtagen. Køber du amerikanske eller europæiske aktier med kroner på kontoen, veksles der hver gang du handler, hver gang du sælger og hver gang du modtager udbytte. Satserne varierer markant mellem udbyderne. Nogle platforme tilbyder en valutakonto, hvor du kan lade pengene blive stående i for eksempel dollar mellem handlerne, hvilket over tid sparer en del.
Depotgebyr er den tredje. Nogle udbydere tager et løbende gebyr for at opbevare værdipapirerne, andre gør ikke. På en lille portefølje kan et fast depotgebyr veje tungere end alt andet tilsammen.
Og så er der den fjerde, som ikke er et gebyr men som er den vigtigste af dem alle for en dansk investor.
Automatisk indberetning er det punkt flest overser
Danske pengeinstitutter og de danske handelsplatforme indberetter dine handler til Skattestyrelsen automatisk. Køb, salg, udbytter og de tilhørende beregninger lander på din årsopgørelse uden at du gør noget.
Vælger du en udenlandsk platform, gør de det typisk ikke. Så står du selv med ansvaret for at opgøre gevinster, tab, udbytter og valutakursdifferencer for hver eneste handel, og for at indberette udenlandsk indkomst og kontoindestående korrekt.
Det lyder overkommeligt indtil man har haft tredive handler i tre valutaer over et år. For de fleste er tidsforbruget og risikoen for fejl langt større end den besparelse en lavere kurtage giver.
Der er også et konkret økonomisk element. Glemmer du at indberette et tab rettidigt, kan du miste retten til at fremføre det og modregne det i senere gevinster. Det er en dyr forglemmelse for noget der føles administrativt.
Som begynder er anbefalingen derfor enkel. Vælg en udbyder der indberetter automatisk. Den kan sagtens vise sig at koste et par kroner mere per handel, og det er stort set altid pengene værd.
Tre praktiske ting ved platformvalget
Tjek at platformen understøtter præcis den kontotype du vil bruge. Ikke alle tilbyder aktiesparekonto, pensionsdepot og depot til mindreårige, og udvalget af fonde der er godkendt til aktiesparekontoen varierer mellem udbyderne.
Se efter en månedsopsparing eller automatisk investeringsordning. Muligheden for at investere et fast beløb hver måned uden at skulle tage stilling hver gang er en af de mest undervurderede funktioner der findes, fordi den fjerner den beslutning hvor de fleste begynderfejl opstår.
Og husk at du ikke er bundet til én udbyder. Mange bruger en platform til enkeltaktier og en anden til fonde og pension, fordi styrkerne ligger forskellige steder. Det er helt legitimt, men start med én. To platforme fra dag ét er kompleksitet uden gevinst.
Endelig et forbehold. Priser, gebyrstrukturer og udvalg ændrer sig løbende, og sammenligninger dateres hurtigt. Brug listen ovenfor som en tjekliste over hvad du skal kigge efter, og hent de aktuelle satser hos udbyderne selv inden du beslutter dig.
Det første store valg: gør det selv eller lad markedet gøre det
Der er to grundlæggende måder at investere på, og de kræver vidt forskellige ting af dig.
Passiv investering betyder at du køber en bred indeksfond der ejer hele markedet. Du forsøger ikke at finde de bedste selskaber. Du accepterer markedets afkast mod meget lave omkostninger og meget lidt arbejde.
En indeksfond og en ETF er ikke nødvendigvis to forskellige strategier. Er du i tvivl om handelsform, omkostninger og beskatning, kan du læse forskellen på ETF og indeksfond.
Aktiv investering betyder at du eller en forvalter vælger enkeltaktier i håb om at klare sig bedre end markedet. Det kræver tid, metode og en tolerance for at tage fejl regelmæssigt.
Forskningen på området er omfattende, og den er ikke smigrende for den aktive tilgang set under ét. Men billedet er mere nuanceret end den folkelige version, og der er markeder og situationer hvor aktiv forvaltning har et reelt grundlag. Den samlede gennemgang af hvad tallene faktisk siger, finder du i artiklen om aktiv mod passiv investering.
For de fleste begyndere er svaret at starte passivt. Ikke fordi aktive valg er forkerte, men fordi en bred indeksfond giver dig spredning fra dag ét, mens du bruger det første år på at finde ud af hvordan du reagerer på at se dine penge falde i værdi.
Du kan altid lægge enkeltaktier oven på et passivt fundament senere. Det omvendte er sværere.
Spredning er den eneste gratis frokost
Der findes præcis én ting i investering der forbedrer dit forventede afkast i forhold til risikoen uden at koste noget. Det er spredning.
Ejer du ét selskab, afhænger din formue af den virksomheds skæbne. Ejer du hundrede, afhænger den af økonomien. Det første er en satsning. Det andet er en investering.
Spredning handler dog om mere end antal. Det handler om at ejerskabet ikke er koncentreret i den samme risiko forklædt som forskellige aktier. Ti danske selskaber er mindre spredt end det lyder, fordi de påvirkes af mange af de samme forhold.
Det er her den mest udbredte danske investeringsfejl ligger. Danske husholdninger har en markant overvægt af danske aktier, langt ud over hvad Danmark fylder i verdensøkonomien. Det er ikke i sig selv forkert, men de færreste har truffet valget bevidst. Baggrunden, tallene og hvilke argumenter for en hjemmevægt der faktisk holder, gennemgår jeg i artiklen om home bias.
Som begynder er den praktiske regel enkel. Start globalt, og afvig derfra kun når du kan skrive begrundelsen ned.
Hvordan man kigger på en virksomhed
Vil du på et tidspunkt eje enkeltaktier, skal du kunne vurdere en virksomhed. Det kræver færre nøgletal end de fleste tror, men de skal være de rigtige.
Det vigtigste sted at kigge er ikke overskuddet. Det er pengestrømmen. Et overskud er resultatet af regnskabsmæssige skøn og periodiseringer, og det kan se stærkt ud i lang tid uden at der kommer penge ind. En pengestrøm er et kontoudtog.
Historien er fuld af selskaber der rapporterede fine overskud helt indtil de løb tør for penge. Hvorfor pengestrømmen er det mest ærlige tal i et regnskab, og hvad der sker når de to størrelser skiller sig, gennemgår jeg i artiklen om cashflow og mere teknisk i artiklen om fri pengestrøm mod overskud.
Det næste spørgsmål er hvad ledelsen gør med pengene. Et selskab der tjener penge, kan investere dem i vækst, købe andre virksomheder, betale udbytte, købe egne aktier tilbage eller afdrage gæld. Valget mellem de fem er ledelsens vigtigste opgave, og forskellen mellem god og dårlig kapitalallokering er over tid enorm.
Det er samtidig et af de mest oversete kriterier hos private investorer, der oftere kigger på produktet end på hvad der sker med indtjeningen. Emnet er behandlet selvstændigt i artiklen om kapitalallokering.
Med de to ting, altså om pengene er ægte og hvad ledelsen gør med dem, er du nået længere end de fleste.
Din største modstander er dig selv
Her kommer den del ingen fortæller begyndere, og den er vigtigere end alt det ovenstående.
Den gennemsnitlige investor opnår et lavere afkast end de fonde vedkommende investerer i. Ikke fordi fondene er dårlige, men fordi investoren køber og sælger på de forkerte tidspunkter. Gabet er dokumenteret år efter år, og det er den mest konsistente enkeltfaktor i privatinvestorers underpræstation.
To mekanismer forklarer det meste. Den ene er frygten for at gå glip af noget, som får folk til at købe det der allerede er steget. Den anden er troen på at man kan træde ud af markedet inden det falder og ind igen inden det stiger.
Begge føles rationelle i øjeblikket. Begge er dokumenterbart dyre. Jeg har behandlet dem hver for sig i artiklen om FOMO og artiklen om markedstiming.
Det praktiske forsvar er kedeligt og virker. Sæt investeringen på automatik med et fast beløb hver måned. Undlad at tjekke porteføljen dagligt. Skriv ned hvorfor du købte noget, så du har noget at holde din senere tvivl op imod.
Friheden til at handle er en større byrde end de fleste nye investorer regner med.
De første tolv måneder
Til sidst nogle realistiske forventninger, fordi urealistiske er den hyppigste årsag til at folk holder op igen.
Du kommer til at opleve et fald. Ikke måske. Markedet falder ti procent eller mere med jævne mellemrum, og det er en normal del af at eje aktier. Det første fald er det sværeste, og hvordan du reagerer på det, fortæller dig mere om din risikotolerance end noget spørgeskema.
Du kommer også til at træffe mindst én beslutning du fortryder. Det gør alle. Målet er ikke at undgå fejl, men at gøre dem små nok til at de ikke betyder noget, og at lære af dem.
Og du kommer sandsynligvis til at kede dig. En velfungerende portefølje er usædvanligt begivenhedsløs. Hvis din investering føles spændende, er der en rimelig chance for at du tager for meget risiko.
Det første år handler ikke om afkast. Det handler om at opbygge en vane du kan holde i tredive år.
Min holdning
Jeg synes den værste fejl nye investorer begår, er at starte med aktievalget.
Det er den mest synlige beslutning, det er den man taler om med kolleger, og det er den der føles som den rigtige investering.
Men rækkefølgen er forkert. Kontotypen, spredningen og din egen adfærd afgør langt det meste af dit resultat, og de tre ting er kedelige nok til at næsten ingen skriver om dem.
Jeg vil hellere have en begynder der ejer én bred global indeksfond på den rigtige konto og ikke rører den, end en der ejer femten omhyggeligt udvalgte selskaber i et forkert depot og sælger dem i panik ved det første fald.
Det første er ikke imponerende. Det virker bare. Og når fundamentet er på plads, er der god tid til at blive dygtigere til resten.