Averaging down: Hvornår bør du købe mere?

Averaging down betyder, at du køber flere aktier, efter kursen er faldet, så din gennemsnitlige købspris bliver lavere.

Det kan være en rationel måde at udnytte en lavere pris på. Det kan også være en måde at forsvare en fejlagtig beslutning og øge eksponeringen mod et selskab, der er blevet dårligere.

Den lavere gennemsnitskurs fortæller ikke, hvilken af de to situationer du står i.

Din købspris er ikke et værdiansættelsesargument

Antag, at du køber 100 aktier til 200 kroner. Kursen falder til 100 kroner, og du køber 100 mere. Din gennemsnitspris bliver 150 kroner.

Det ændrer regnskabet i dit depot, men ikke selskabets værdi. Markedet ved ikke, hvad du har betalt, og virksomheden får ikke bedre økonomi af, at dit gennemsnit falder.

Det eneste relevante spørgsmål er:

Er det forventede afkast fra 100 kroner attraktivt i forhold til risikoen og dine andre muligheder?

Hvis du ikke allerede ejede aktien, skulle beslutningen i princippet være den samme.

Hvorfor averaging down er psykologisk farligt

Købsprisen bliver let et mentalt referencepunkt. Under referencepunktet føles positionen som et tab, der endnu ikke er afsluttet.

Terrance Odean undersøgte handler i 10.000 amerikanske investorkonti og fandt en tydelig dispositionseffekt: investorer realiserede gevinster oftere end tab. De tabsgivende aktier, som blev beholdt, klarede sig i gennemsnit dårligere efterfølgende end de vindere, investorerne solgte.

Senere forskning af Leal, Loureiro og Armada fandt i et andet datasæt, at private investorer ikke blot beholdt tabere, men også havde tendens til at øge eksponeringen mod dem. Tendensen var stærkere blandt mindre sofistikerede investorer.

Studierne betyder ikke, at man aldrig bør købe en faldende aktie. De viser, at beslutningen kan blive påvirket af tidligere kurs og ønsket om at få ret.

Læs også Derfor er det så svært at sælge en aktie i minus.

Første test: Er tesen faktisk den samme?

En tese er ikke, at aktien skal stige. Den beskriver, hvorfor virksomheden forventes at skabe mere værdi, end markedet indregner.

En brugbar tese bør mindst indeholde:

• den vigtigste kilde til omsætningsvækst
• forventningen til langsigtede marginer
• selskabets konkurrencemæssige fordel
• kapitalbehov og balance
• de vigtigste forhold, der kan gøre tesen forkert
• hvilken værdiansættelse der gør aktien attraktiv.

Efter et fald skal hvert punkt vurderes igen.

Sætningen tesen er intakt er ikke en analyse. Forklar præcist, hvad der er uændret, hvad der er blevet dårligere, og hvorfor værdien stadig ligger over kursen.

Anden test: Er aktien billigere eller bare lavere?

En kurs kan falde 40 procent, samtidig med at den rimelige værdi falder 60 procent. Aktien er da lavere, men dyrere i forhold til de nye udsigter.

Opdatér mindst tre scenarier:

Beregn derefter et værdiinterval. Undgå at justere antagelserne alene for at få den gamle kurs til at se rimelig ud.

Metoden er uddybet i Hvad er en rimelig pris for en vækstaktie?.

Tredje test: Hvorfor faldt aktien?

Bredt markedsfald

Hvis hele markedet falder, mens selskabets langsigtede økonomi er uændret, kan forventet afkast være blevet bedre. Men højere renter eller en recession kan stadig påvirke værdien. Et bredt fald er ikke automatisk irrelevant.

Sektorfald

En sektor kan falde på grund af regulering, nye konkurrenter eller teknologisk forandring. Du skal afgøre, om selskabet blot handles sammen med gruppen, eller om branchens indtjeningsevne er blevet svagere.

Selskabsspecifikt fald

En nedjustering, tabt kunde, kapitaludvidelse eller regnskabsfejl kræver størst forsigtighed. Her er sandsynligheden størst for, at dit oprindelige værdiestimat skal ned.

Kursfaldets kategori er kun begyndelsen. Den konkrete økonomiske effekt er det afgørende.

Fjerde test: Kan balancen overleve, hvis du tager fejl?

Et billigt selskab kan blive en dårlig investering, hvis det løber tør for likviditet, før casen vender.

Kontrollér blandt andet:

• nettogæld og rentebetalinger
• gældens løbetider og betingelser
• fri pengestrøm i et svagt scenarie
• behov for ny egenkapital
• risiko for udvanding
• kundekoncentration og andre binære risici.

Jo større finansiel risiko, desto mindre egnet er strategien til gentagne opkøb. Et muligt højt afkast hjælper ikke, hvis selskabet mister handlefriheden undervejs.

Femte test: Passer den nye position i porteføljen?

Du kan have ret i aktien og stadig tage for stor risiko.

Regn positionen efter det planlagte køb som andel af hele porteføljen. Vurdér derefter:

• tabet, hvis aktien falder yderligere 50 procent
• samlet eksponering mod samme sektor og risikofaktor
• hvor meget likviditet du binder
• om du ville vælge positionens nye størrelse fra nul.

En god investeringsidé bliver ikke bedre af at dominere porteføljen. Se Positionsstørrelse: Sådan styrer du risikoen og Diversificering: Sådan spreder du risikoen.

Røde flag før et nyt køb

Vær særlig tilbageholdende, når:

• ledelsens troværdighed er svækket
• selskabet forventes at skulle hente kapital snart
• gælden begrænser de strategiske muligheder
• den vigtigste kunde eller leverandør er forsvundet
• regnskabets kvalitet er blevet mere usikker
• du køber primært for at komme hurtigere tilbage til nul
• positionen allerede er blandt porteføljens største
• du ikke kan formulere, hvad der vil få dig til at sælge.

Ingen af punkterne giver automatisk et facit. Flere samtidig bør hæve dit krav til sikkerhedsmargin markant.

En disciplineret købsplan

Hvis analysen fortsat er attraktiv, kan du mindske beslutningsrisikoen ved at skrive planen før ordren:

1. Angiv opdateret værdiinterval.
2. Skriv, hvilken ny information der er indarbejdet.
3. Fastlæg maksimal positionsstørrelse.
4. Beslut, om købet skal deles i etaper.
5. Definér hvilke fakta der bryder tesen.
6. Sæt en dato eller begivenhed for næste gennemgang.

Det er ikke nødvendigt at købe i flere etaper, og det garanterer ikke et bedre afkast. Fordelen er, at processen gør dine antagelser og din risikogrænse synlige.

Konklusion

Averaging down er hverken en god eller dårlig strategi i sig selv. Det er blot et ekstra køb til en lavere kurs.

Beslutningen er rationel, når den bygger på et opdateret værdiestimat, en robust balance, en intakt tese og en forsvarlig samlet position. Den er farlig, når målet er at sænke gennemsnitsprisen, undgå at erkende en fejl eller genvinde et tab hurtigt.

Spørg ikke kun, om aktien er faldet nok. Spørg, om selskabets forventede afkast fra dagens pris er attraktivt nok til den risiko, du allerede har og nu vil øge.

Kilder

• Terrance Odean: Are Investors Reluctant to Realize Their Losses?
• Leal, Loureiro og Armada: Selling Winners, Buying Losers

Artiklen er generel information og ikke personlig investeringsrådgivning.