En amerikansk aktie kan stige i dollar og samtidig give et langt mindre afkast i danske kroner. Et europæisk selskab kan blive påvirket af dollaren uden at være noteret i USA. Dollarens betydning handler derfor om langt mere end valutaen på din handelsnota.
Det korte svar
En stærkere dollar kan løfte kroneafkastet på amerikanske værdipapirer, men presse amerikanske selskaber med stor udenlandsk omsætning og lande med gæld i dollar. En svagere dollar virker ofte modsat.
Der findes dog ingen enkel regel om, at en stærk dollar er godt eller dårligt for aktier. Virkningen afhænger af:
- hvilken valuta investeringen måles i;
- hvor selskabet har omsætning og omkostninger;
- hvilken valuta gælden er optaget i;
- om produktet er valutaafdækket;
- hvorfor dollaren bevæger sig.
Dit afkast består af to bevægelser
Som dansk investor i en amerikansk aktie får du både aktiens afkast i dollar og ændringen mellem dollar og danske kroner.
Det præcise regnestykke er:
Kroneafkast = (1 + aktieafkast i USD) × (1 + valutaafkast) − 1
Hvis aktien stiger 10 procent, mens dollaren falder 8 procent mod kronen, bliver resultatet:
1,10 × 0,92 − 1 = 1,2 procent
Det er altså ikke helt det samme som blot at trække 8 fra 10, selv om den simple tilnærmelse ofte ligger tæt ved små bevægelser.
Hvis både aktien og dollaren stiger, forstærker valutaen dit kroneafkast. Hvis aktien falder og dollaren stiger, kan dollaren dæmpe tabet.
Kronen følger euroen tæt
Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. For en dansk investor ligner bevægelsen i USD/DKK derfor i høj grad bevægelsen mellem dollar og euro.
Det betyder også, at en dansk investor ikke bør bruge amerikanske overskrifter om "stærk dollar" ukritisk. Det relevante spørgsmål er dollarens udvikling mod den valuta, dit afkast opgøres i — i praksis kronen og dermed i høj grad euroen.
Noteringsvaluta er ikke det samme som forretningens valuta
Et selskab kan være noteret i København og samtidig have størstedelen af omsætningen i dollar. Et amerikansk selskab kan have store indtægter i euro, yen eller yuan.
For at forstå valutaeksponeringen bør du se på tre områder:
- Omsætningen: I hvilke valutaer betaler kunderne?
- Omkostningerne: I hvilke valutaer betales løn, råvarer og produktion?
- Balancen: I hvilke valutaer ligger gæld og kontanter?
Et dansk eksportfirma med salg i dollar og omkostninger i kroner kan få højere rapporteret indtjening, når dollaren styrkes. Hvis selskabet samtidig køber råvarer i dollar, bliver gevinsten mindre. Den økonomiske eksponering er nettobeløbet, ikke omsætningen alene.
Amerikanske multinationale selskaber
Når dollaren styrkes, bliver udenlandsk omsætning omregnet til færre dollar i amerikanske regnskaber. Et selskab kan derfor rapportere lavere vækst i dollar, selv om den lokale omsætning er uændret.
Ledelsen viser ofte både rapporteret vækst og vækst i konstante valutaer. Forskellen hjælper med at isolere valutaeffekten, men den fjerner ikke den økonomiske virkning. Hvis et produkt bliver dyrere for kunder i lokal valuta, kan dollaren også påvirke efterspørgslen og ikke kun regnskabets omregning.
En svagere dollar kan omvendt løfte den rapporterede udenlandske omsætning. Det gør ikke nødvendigvis den underliggende forretning bedre; en del af fremgangen kan alene skyldes omregningen.
Hvorfor dollaren fylder globalt
Dollaren bruges langt uden for USA. Den spiller en central rolle i internationale lån, obligationer, handel, valutareserver og råvarepriser.
IMF’s COFER-database følger valutaerne i verdens officielle valutareserver. Bank for International Settlements beskriver samtidig dollarens dominerende rolle i valutahandel, international finansiering og handelsfakturering.
Denne udbredelse skaber netværkseffekter: Jo flere der handler, låner og sparer i dollar, desto mere nyttigt bliver det for andre at gøre det samme.
Råvarer og dollar
Mange globale råvarer prissættes i dollar. Når dollaren styrkes, bliver den samme dollarpris dyrere for købere med andre valutaer. Det kan dæmpe efterspørgslen. En svagere dollar kan have den modsatte effekt.
Sammenhængen er dog ikke mekanisk. Hvis dollaren stiger på grund af geopolitisk uro, kan olie eller guld samtidig stige, fordi den samme uro skaber knaphed eller efterspørgsel efter sikre aktiver.
Råvareprisen, dollarens retning og producentens egne omkostninger skal derfor analyseres samlet. Det gennemgås nærmere i Investering i råvarer.
Emerging markets og dollargæld
En virksomhed eller stat kan have indtægter i lokal valuta og gæld i dollar. Når dollaren stiger, bliver renter og afdrag dyrere målt i den lokale valuta.
Det kan føre til:
- presset likviditet;
- højere refinansieringsomkostninger;
- faldende investeringer;
- kapitaludstrømning;
- behov for højere lokale renter.
Risikoen er størst, når låntageren ikke har dollarindtægter, der naturligt modsvarer gælden. En eksportvirksomhed med dollarfakturering kan være bedre beskyttet end en hjemmemarkedsvirksomhed med samme dollargæld.
Valutaafdækket eller ikke afdækket?
Nogle fonde findes både med og uden valutaafdækning. Afdækningen forsøger at reducere udsvinget mellem investeringens valuta og investorens egen valuta.
Fordelen er et mere rent afkast fra de underliggende værdipapirer. Ulemperne er omkostninger, forskelle i renteniveau og en afdækning, der skal fornyes løbende.
Valutaafdækning er ikke automatisk bedst:
- Ved korte obligationsinvesteringer kan valutaudsving dominere det forventede afkast, hvilket gør afdækning mere relevant.
- Ved globale aktier og en lang horisont kan valutaerne både forstærke og dæmpe udsving over tid.
- Hvis du fremover skal bruge pengene i en bestemt valuta, bør det indgå i beslutningen.
Det vigtigste er at vide, om fonden er afdækket, og hvad det koster. Navnet "global fond" fortæller ikke svaret.
Skal man forsøge at forudsige dollaren?
Valutakurser påvirkes af renter, inflation, kapitalstrømme, risikovillighed, økonomisk vækst og geopolitik. Markedet indregner samtidig forventningerne løbende.
Det gør præcise dollarprognoser vanskelige. En robust portefølje bør derfor ikke afhænge af, at én valutaforudsigelse rammer rigtigt.
Brug i stedet dollaren som en eksponeringsanalyse:
- Hvor stor en del af porteføljen er reelt dollarafhængig?
- Har selskaberne indtægter og omkostninger i samme valuta?
- Er gælden naturligt afdækket af dollarindtægter?
- Er fondene valutaafdækkede?
- Vil en stærk dollar ramme flere positioner gennem den samme mekanisme?
Artiklen om home bias viser, hvorfor løsningen heller ikke er at samle alle investeringer i Danmark. Målet er at forstå eksponeringen — ikke at fjerne enhver valutaeffekt.
Min holdning
Dollaren bør ikke være en selvstændig køb- eller salgsindikator for de fleste private investorer. Den er derimod et vigtigt lag i enhver analyse af internationale selskaber og fonde.
Den største fejl er at forveksle børsens land med selskabets økonomiske virkelighed. Se på omsætning, omkostninger, gæld og fondens eventuelle afdækning. Når de fire dele er kendt, bliver dollarens betydning langt mere konkret og mindre mystisk.