Overconfidence betyder ikke blot at være optimistisk. Det er en systematisk tendens til at overvurdere kvaliteten af sin viden, præcisionen af sine estimater eller graden af kontrol over et usikkert udfald.
I investering kan høj selvtillid være nødvendig for at handle imod markedet. Problemet opstår, når sikkerheden vokser hurtigere end dokumentationen.
Tre former for overconfidence
Overestimation
Du overvurderer din faktiske evne. Det kan være troen på, at du kan analysere regnskaber bedre, forudsige næste kursbevægelse eller vælge de rigtige vækstaktier.
Overprecision
Du gør intervallet omkring dit estimat for snævert. En fair værdi på 200 kroner opfattes som præcis, selv om rimelige antagelser kan give alt fra 110 til 300.
Overplacement
Du vurderer dig selv som bedre end andre. På markedet er det særligt krævende, fordi modparten kan være en specialist med bedre data, lavere omkostninger eller en helt anden tidshorisont.
Hvorfor gevinster kan gøre problemet større
Et godt resultat kan skyldes dygtighed, held eller begge dele. Overconfidence opstår let, når gevinsten tilskrives egen analyse, mens tab forklares med eksterne forhold.
Daniel, Hirshleifer og Subrahmanyam udviklede en markedsmodel, hvor overconfidence om private signaler og biased self-attribution kan skabe både underreaktion og senere overreaktion. Når positive udfald styrker tilliden til egne signaler, kan investoren reagere stadig kraftigere.
I praksis kan et bullmarked få næsten enhver strategi til at se dygtig ud. Den reelle test er ikke kun afkastet, men hvor meget risiko der blev taget for at opnå det.
Overhandel er den synlige omkostning
Barber og Odean analyserede 66.465 amerikanske investorkonti fra 1991 til 1996. De mest aktive husholdninger fik i datasættet et årligt afkast på 11,4 procent, mens markedet gav 17,9 procent. Gennemsnitshusholdningen omsatte samtidig 75 procent af porteføljen om året.
Studiet er historisk og amerikansk. De præcise tal kan ikke overføres direkte til enhver nutidig investor. Den centrale mekanisme er stadig relevant: flere handler øger omkostninger og skaber flere muligheder for dårlige beslutninger.
I et senere studie brugte Barber og Odean forskelle i handelsaktivitet som test af overconfidence og fandt, at gruppen med højere omsætning også havde større afkasttab efter omkostninger. Resultater om grupper siger ikke, hvordan et bestemt individ vil handle, men understøtter forbindelsen mellem overdreven sikkerhed og aktivitet.
Typiske tegn i porteføljen
- meget høj omsætningshastighed
- store positioner baseret på smalle estimater
- hyppige ændringer efter små nyheder
- få eller ingen scenarier for tab
- tendens til at forklare gevinst som dygtighed og tab som uheld
- undervurdering af skat, spread og valuta
- lav diversificering uden dokumenteret informationsfordel
- kursmål med stor præcision og lille usikkerhed
- voksende risiko efter en række gevinster
Ingen enkelt observation beviser bias. Det er mønsteret mellem sikkerhed, proces og risiko, der er afgørende.
Information er ikke det samme som en fordel
En investor kan læse alle selskabets rapporter og stadig mangle en edge. Informationen kan allerede være kendt og indregnet i prisen.
En mulig fordel skal kunne beskrives mere præcist:
- fortolker du kendte data bedre?
- har markedet en kortere tidshorisont?
- er aktien for lille eller kompleks for mange investorer?
- kan du bære midlertidige udsving, andre er tvunget til at undgå?
Hvis fordelen alene er, at du har læst meget om et populært selskab, er det sandsynligvis ikke en informationsfordel.
Smalle estimater skaber falsk tryghed
Antag, at en DCF-model giver 247 kroner pr. aktie. Tallet kan se præcist ud, men bygger måske på gæt om ti års vækst, margin, geninvestering og afkastkrav.
En bedre præsentation er et interval med tydelige drivere:
- negativt scenarie: 120 kroner
- basisscenarie: 210 kroner
- positivt scenarie: 330 kroner
Intervallet er heller ikke sandheden. Det gør usikkerheden synlig og viser, hvor meget positionen bør kunne tåle.
Modtræk i praksis
Brug en beslutningsjournal
Skriv forventninger, risici, værdiansættelse og årsag til købet. Vurder senere både proces og resultat. En god beslutning kan give tab, og en dårlig beslutning kan give gevinst.
Mål porteføljens omsætning
Beregn, hvor stor en del af porteføljen der udskiftes på et år. Spørg for hver handel, hvilken ny information der gør nettogevinsten større end skat og omkostninger.
Brug basisrater
Sammenlign selskabets plan med historiske resultater for lignende virksomheder. Hvor mange selskaber har reelt fastholdt den forventede vækst og margin?
Indfør maksimal positionsstørrelse
Sikkerhed er ikke det samme som lav risiko. En begrænset maksimal vægt beskytter mod fejl i analysen. Se positionsstørrelse.
Søg modbeviser
Find den stærkeste analyse, der når en anden konklusion. Det er et direkte værn mod confirmation bias.
Sammenlign med en passiv reference
Mål afkast efter alle omkostninger mod et relevant indeks og korrigér for indskud. Ellers er det let at forveksle et stigende marked med aktieudvælgelse.
Se også aktiv eller passiv investering.
Selvtillid er stadig nødvendig
Målet er ikke konstant tvivl. En investor uden evne til at handle på en gennemarbejdet analyse vil heller ikke få nytte af den.
Kalibreret selvtillid betyder:
- stærk overbevisning, når dokumentationen er stærk
- brede intervaller, når usikkerheden er høj
- positioner, der kan overleve fejl
- villighed til at opdatere vurderingen
- skelnen mellem proces og kortsigtet resultat
Konklusion
Overconfidence er dyr, fordi den ofte bliver omsat til handling: flere handler, større positioner og mindre respekt for usikkerhed.
Den bedste modgift er ikke lavt selvværd, men bedre måling. Brug intervaller, registrér beslutninger, sammenlign med en reference og begræns den skade, en fejlagtig analyse kan gøre.
Kilder
- Barber og Odean: Trading Is Hazardous to Your Wealth
- Barber og Odean: Gender, Overconfidence and Common Stock Investment
- Daniel, Hirshleifer og Subrahmanyam: Investor Psychology and Market Reactions
Artiklen er generel information og ikke personlig investeringsrådgivning.