Fem dage efter at en ny Tesla Roadster fløj hen over en række af selskabets egne biler ved SpaceX’ testanlæg i Texas, kom den langt vigtigere nyhed: Bestyrelserne i Tesla og SpaceX har hver nedsat en særlig komité af uafhængige medlemmer, som skal undersøge en mulig fusion.
Det betyder ikke, at en aftale er på plads. Der er hverken offentliggjort en pris, et bytteforhold eller en tidsplan, og Elon Musk advarede selv mod at betragte en fusion som sikker. Men det er første gang, at idéen er rykket fra analytikernes regneark og ind i en formel bestyrelsesproces.
Samtidig er grænsen mellem selskaberne allerede blevet sværere at se. De deler teknologi, køber produkter af hinanden og samarbejder om kunstig intelligens, chips, energi og internetforbindelser. Det interessante spørgsmål er derfor ikke kun, om Tesla og SpaceX bliver lagt sammen, men også hvem en aftale vil gavne, og hvad Teslas aktionærer i givet fald skal have for at sige ja.
Roadsteren var mere end en bilpræsentation
Den 15. oktober præsenterede Tesla sin længe ventede Roadster ved SpaceX’ testcenter i McGregor nær Waco. Topversionen bruger ti koldgasthrustere og et sugesystem under bilen til kortvarigt at løfte, stabilisere og dreje bilen i luften. Under demonstrationen sprang bilen over en række Tesla-modeller og landede igen på alle fire hjul.
Tesla viste også en acceleration fra 0 til 60 miles i timen på 0,81 sekunder. Selskabets hjemmeside opdeler bilen i tre varianter, hvor den mest ekstreme Rocket-version kun bliver tilgængelig på invitation og ikke er godkendt til offentlig vej. Produktionen er foreløbig planlagt til 2028.
Roadsteren bliver næppe stor nok til at ændre Teslas regnskab. Dens betydning ligger et andet sted. En Tesla med teknologi udviklet sammen med SpaceX og komponenter fra Teslas robotprogram er en fysisk demonstration af, hvordan Musk ser sine selskaber: ikke som adskilte øer, men som dele af den samme teknologiske maskine.
Det er dog vigtigt at skelne mellem teknologisk samarbejde og en juridisk fusion. Roadsteren viser, at ingeniørerne kan arbejde på tværs. Den fortæller ikke, hvad Tesla er værd i en handel, eller om aktionærerne får rimelige vilkår.
xAI valgte SpaceX frem for Tesla
Den vigtigste forløber kom ikke fra bilerne, men fra kunstig intelligens.
I januar 2024 skrev Musk, at han var utilpas ved at udvikle Tesla til en førende AI- og robotvirksomhed uden omkring 25 procent af stemmerne. Ellers foretrak han at bygge produkterne uden for Tesla. Beskeden var usædvanlig, fordi Teslas værdiansættelse i høj grad byggede på forventningen om netop selvkørende biler, robotter og AI.
I marts 2025 blev X lagt ind under xAI. Ved Teslas generalforsamling senere samme år fik et rådgivende aktionærforslag om en investering i xAI flere stemmer for end imod, men de mange blanke stemmer betød, at forslaget ikke opnåede den nødvendige tilslutning. Tesla besluttede alligevel i januar 2026 at investere 2 milliarder dollar i xAI efter bestyrelsens egen behandling.
Kort efter valgte Musk, hvor AI-selskabet skulle bo. Den 2. februar 2026 overtog SpaceX xAI i en aktiehandel, der ifølge Reuters værdisatte SpaceX til 1.000 milliarder dollar og xAI til 250 milliarder dollar. Da handlen blev gennemført, blev Teslas investering ombyttet til SpaceX-aktier. Tesla oplyste efterfølgende, at posten udgjorde under én procent af SpaceX.
Det valg er centralt for hele fusionsdiskussionen. Tesla havde biler, sensordata, Optimus og energilagring, men xAI endte i det selskab, hvor Musk har den klart stærkeste stemmekontrol. SpaceX blev dermed ikke længere kun et raket- og satellitselskab. Det blev også hjemsted for X, Grok og Musks AI-infrastruktur.
Jeg har tidligere skrevet om SpaceX’ børsnotering og værdiansættelse i SpaceX: Historiens dyreste fortælling.
Selskaberne handler allerede med hinanden
Samarbejdet kan også ses i regnskaberne.
Tesla indtægtsførte i 2025 430 millioner dollar fra xAI, primært for salg af Megapack-batterier. SpaceX oplyste i sit børsprospekt, at selskabet samme år købte Cybertrucks fra Tesla for omkring 131 millioner dollar. I første kvartal 2026 indtægtsførte Tesla yderligere 87 millioner dollar fra SpaceX for salg af Megapacks.
Beløbene er små i forhold til selskabernes samlede omsætning, men retningen er vigtig. Tesla leverer biler og energilagring til SpaceX, mens SpaceX leverer AI, satellitforbindelser og rumrelateret teknologi tilbage til Tesla-systemet.
Grok er allerede integreret i Teslas biler. Tesla og SpaceX har desuden indgået en overordnet ramme om Terafab, et planlagt projekt til produktion af avancerede chips. De konkrete projekter, investeringer og tidsplaner kræver stadig særskilte aftaler. Teslas genstartede Dojo 3-projekt er blevet knyttet til AI-regnekraft i rummet, og Starlink er blevet integreret direkte i Cybercab.
Det er den strategiske kerne i en mulig fusion:
- Tesla kan bidrage med fabrikker, batterier, biler, robotter og erfaring med masseproduktion.
- SpaceX kan bidrage med Starlink, xAI, datacentre, chips, raketter og adgang til kapital.
- Et samlet selskab kan lettere flytte medarbejdere, teknologi og penge mellem projekterne.
Men den sidste fordel er samtidig den største risiko. Når selskaberne har samme leder, men forskellige aktionærer, er en ressource, der flyttes fra det ene selskab til det andet, ikke nødvendigvis til gavn for begge ejergrupper. I 2024 kom det eksempelvis frem, at Nvidia-chips, der oprindeligt var bestemt til Tesla, blev omdirigeret til xAI. Musk forklarede, at Tesla på det tidspunkt ikke havde plads til at sætte dem i drift. Episoden viste alligevel, hvor let prioriteringerne kan flytte sig mellem hans selskaber.
Det er den samme problemstilling, jeg har beskrevet i Cirkulær finansiering i AI.
Musks kontrol er langt stærkere i SpaceX
Musks økonomiske incitamenter gør processen mere kompliceret.
Teslas indkaldelse til generalforsamlingen viser, at han ved udgangen af september 2026 ejede eller kontrollerede 699,6 millioner Tesla-aktier, svarende til 19,8 procent. Heraf var 286,4 millioner aktier udstedt efter udnyttelsen af lønpakken fra 2018. De har stemmeret, men den økonomiske ret er betinget af, at Musk fortsætter i en ledende rolle frem til januar 2028.
Derudover har han fået tildelt 423,7 millioner aktier gennem lønpakken fra 2025. Ingen af de 12 trancher var optjent ved indkaldelsens offentliggørelse, og Musk kan derfor endnu ikke selv bestemme, hvordan de stemmer. Indkaldelsen viser også, at 207,5 millioner af hans øvrige Tesla-aktier er stillet som sikkerhed for personlig gæld.
I SpaceX er kontrolforholdet langt mere ensidigt. Selskabets B-aktier giver ti stemmer pr. aktie, og efter børsnoteringen sad Musk med lidt over 82 procent af stemmerne. Han kan dermed i praksis kontrollere SpaceX, mens han i Tesla fortsat er afhængig af andre aktionærer.
Hans økonomiske eksponering peger samme vej. Ved lukketid den 20. oktober var SpaceX omkring 2.000 milliarder dollar værd mod cirka 1.480 milliarder dollar for Tesla. Musks ejerandel og særlige aktieklasse betyder, at hans personlige position i SpaceX er flere gange mere værd end hans direkte, frit ejede Tesla-aktier.
Det beviser ikke, at han vil presse en urimelig aftale igennem. Men det gør interessekonflikten reel: Den samme person står på begge sider af bordet, og hans kontrol og formue er ikke fordelt ligeligt mellem dem.
En fusion kan ændre Musks lønpakker
En handel kan også få direkte betydning for Musks Tesla-aktier.
Ifølge Teslas indkaldelse vil de 286,4 millioner aktier fra 2018-pakken kunne veste før januar 2028 ved et kontrolskifte, hvis Musk fortsat har den krævede ledelsesrolle. For 2025-pakken kan et kontrolskifte betyde, at trancher optjenes alene ud fra Teslas værdi i handlen, uden at de tilhørende produkt- eller indtjeningsmål først skal nås.
Ved en Tesla-værdi på 3.000 milliarder dollar svarer markedsværdien til de første tre trancher i pakken, i alt knap 106 millioner aktier. Det er ikke det samme som, at Musk automatisk modtager aktierne uden betingelser: Pakken indeholder blandt andet et fradrag på 334,09 dollar pr. aktie, og den præcise behandling afhænger af aftalens konstruktion. Men fusionens pris kan få stor betydning for, hvor meget af pakken der udløses.
Det er endnu en grund til, at de særlige komitéer ikke blot er en formalitet. De skal ikke kun finde industrielle synergier. De skal også forhandle på vegne af to ejergrupper, mens den fælles direktør kan få en meget stor personlig gevinst af resultatet.
Hvad får Tesla-aktionærerne?
Den industrielle fortælling er let at forstå. Tesla vil få adgang til SpaceX’ voksende AI-forretning og Starlinks infrastruktur. SpaceX vil få Teslas produktion, energi, robotter og millioner af produkter tæt på forbrugerne.
SpaceX kommer desuden til bordet med en stærkere aktuel indtjening. I tredje kvartal 2026 steg omsætningen 161 procent til 14,6 milliarder dollar, mens nettoresultatet blev 4,4 milliarder dollar. Det var især AI-forretningen og Starlink, der trak væksten. Samtidig brugte selskabet 19,6 milliarder dollar på investeringer i kvartalet, så væksten er også ekstremt kapitaltung.
Tesla står svagere på den løbende indtjening. Analytikernes gennemsnitlige forventning til tredje kvartal var en omsætning på 28,3 milliarder dollar, en driftsmargin på 2,5 procent og et negativt frit cashflow på 4,5 milliarder dollar. Regnskabet offentliggøres efter amerikansk børslukning den 21. oktober og kan derfor ændre både aktiekursen og parternes forhandlingsposition.
Hvis SpaceX er den købende part, vil Teslas aktionærer formentlig blive betalt med SpaceX-aktier. Det gør bytteforholdet vigtigere end en flot overskrift om en opkøbspræmie. Aktionærerne skal blandt andet vide:
- Hvilken værdi får Tesla og SpaceX hver især i aftalen?
- Hvor stor en del af det samlede selskab kommer Teslas nuværende aktionærer til at eje?
- Bevarer Musk mere end halvdelen af stemmerne efter fusionen?
- Hvordan behandles hans to Tesla-lønpakker?
- Hvem bærer risikoen for SpaceX’ enorme investeringer i AI og rum-infrastruktur?
JPMorgan har skitseret et muligt scenarie med en præmie på 30 til 35 procent til Teslas markedsværdi og samtidig vurderet, at Musk kan ende med over halvdelen af stemmerne i det samlede selskab. Det er en analytikermodel, ikke et tilbud. Ved Teslas lukkekurs på 373,71 dollar den 20. oktober svarer en præmie på 30 til 35 procent groft til 486-505 dollar pr. aktie.
Gary Black fra Future Fund har gættet på 420 dollar pr. Tesla-aktie, mens Dan Ives har argumenteret for, at en handel kræver et niveau omkring 550 dollar. Den store spredning fortæller mere om usikkerheden end om den sandsynlige pris.
De største forhindringer
En fusion af to selskaber med en samlet markedsværdi på omkring 3.500 milliarder dollar bliver ikke enkel.
Aktionærernes godkendelse. Musk sagde på SpaceX’ regnskabskald, at Tesla har brug for opbakning fra 50 procent af alle udestående aktier og ikke kun et flertal blandt de afgivne stemmer. Han kaldte selv kravet en høj barriere. Fusionen er ikke på dagsordenen til Teslas ordinære generalforsamling den 3. december, så en eventuel aftale vil kræve en senere proces.
Kina og USA. Kina stod for 21,0 milliarder dollar af Teslas omsætning i 2025, omtrent 22 procent af totalen, og fabrikken i Shanghai leverede 52 procent af selskabets biler. SpaceX er samtidig leverandør til det amerikanske militær og efterretningsapparat. JPMorgan vurderer derfor, at kinesisk myndighedsgodkendelse kan blive den største enkelte hindring. En samlet virksomhed vil både være en vigtig producent i Kina og en strategisk forsvarsleverandør i USA.
Bestyrelsernes uafhængighed. Musk leder begge selskaber, og Ira Ehrenpreis sidder i begge bestyrelser. Musk har sagt, at han på grund af sin konflikt ikke deltager i komitéernes forhandlinger. Investorerne bør stadig kræve fuld åbenhed om komitéernes medlemmer, deres rådgivere, værdiansættelserne og de alternativer, der bliver undersøgt.
Uens risici. Tesla er eksponeret mod bilproduktion, robotaxi, batterier og Kina. SpaceX er eksponeret mod rumfart, offentlige kontrakter, satellitter og en ekstremt investeringskrævende AI-udbygning. En fusion spreder indtægtskilderne, men den gør også selskabet sværere at analysere og kan skjule, hvilke dele der skaber eller forbruger kapital.
Markedet tror på fusionen, men kender ikke tidspunktet
Nogle analytikere er allerede meget sikre. Dan Ives har sat sandsynligheden for en fusion inden udgangen af 2027 til 80-90 procent, mens Gene Munster fra Deepwater vurderer den til 95 procent inden for to år.
De tal er vurderinger, ikke dokumentation. Musk sagde selv på regnskabskaldet, at det ville være en overdrivelse at betragte en sammenlægning som sikker. Der er stor forskel på at nedsætte komitéer, at blive enige om et bytteforhold og at få aftalen godkendt af aktionærer og myndigheder.
Det gælder især, fordi forventningen allerede kan ligge i aktiekurserne. Jeg har tidligere skrevet om, at når alle er enige, er det ofte allerede afspejlet i prisen. Køber man Tesla alene for at få en fusionspræmie, køber man derfor også risikoen for, at komitéerne siger nej, at prisen bliver lavere end ventet, eller at processen varer længere end markedet håber.
Skal man købe Tesla før regnskabet?
Artiklen er skrevet, før Tesla offentliggør regnskab for tredje kvartal den 21. oktober efter amerikansk børslukning.
På papiret ser fusionsvæddemålet enkelt ud. Tesla lukkede den 20. oktober i 373,71 dollar. Et tilbud på 420 dollar giver omtrent 12 procent i præmie, mens JPMorgans skitserede interval svarer til 486-505 dollar.
Men regnestykket har tre usikre led.
For det første findes der endnu intet tilbud. For det andet bliver en handel sandsynligvis betalt i SpaceX-aktier, hvis kurs kan falde mellem annoncering og gennemførelse. For det tredje skal Teslas eget regnskab stadig kunne forsvare den aktuelle kurs, hvis fusionen trækker ud eller aldrig bliver gennemført.
For investorer, der allerede ejer begge aktier, er præmien heller ikke gratis. Hvis SpaceX betaler for Tesla med egne aktier, bliver SpaceX-aktionærerne udvandet. En gevinst på Tesla-positionen kan derfor delvist blive modsvaret af en lavere værdi på SpaceX-positionen, medmindre de forventede synergier reelt dækker prisen.
Derfor bør man ikke kun spørge, hvor meget Tesla kan stige på en aftale. Man bør også spørge, hvor meget aktien kan falde, hvis regnskabet skuffer, og komitéerne ikke når frem til noget.
Min holdning
Jeg ejer selv både Tesla og SpaceX, og jeg synes, at en fusion er blevet væsentligt mere sandsynlig, efter at begge bestyrelser har nedsat særlige komitéer. Det er ikke længere kun en historie, analytikere har fundet på.
Jeg kan også se den strategiske logik. Roadsteren er det mest synlige eksempel, men xAI, Grok, Terafab, Starlink og Megapack-handlerne er vigtigere. Musk bygger allerede et system, hvor energi, chips, AI, robotter, biler, satellitter og raketter skal understøtte hinanden. En juridisk fusion vil gøre det lettere at flytte kapital og teknologi rundt i det system.
Alligevel synes jeg, at overskriften for Tesla-aktionærer bør være interessekonflikten og ikke synergierne. Musk har langt stærkere kontrol over SpaceX, og en større del af hans formue ligger dér. Samtidig kan en fusion fremskynde vestingen af hans aktier fra 2018 og ændre betingelserne for den enorme lønpakke fra 2025. Det betyder ikke, at en aftale bliver dårlig, men det betyder, at prisen og stemmeretten skal granskes langt mere kritisk end de teknologiske løfter.
Jeg er derfor stadig i tvivl om, hvorvidt jeg skal købe flere Tesla-aktier før regnskabet. Hvis en aftale kommer med en høj præmie, er der en klar gevinst på Tesla-siden. Hvis regnskabet skuffer, eller komitéerne ikke kan blive enige, risikerer jeg at købe en forventning, som allerede er løbet foran virkeligheden. På trods af dette har jeg øget for netop at jagte den mulige upside.
At jeg ejer begge selskaber gør vurderingen endnu mere speciel. Jeg er både den aktionær, der kan modtage en præmie, og den aktionær, der skal betale den. Derfor er det ikke nok for mig, at en fusion sker. Den skal også skabe mere værdi, end den flytter fra den ene lomme til den anden.