Lokal modstand og dyrere strøm gør tilladelser til en afgørende del af AI-investeringen. Det kan styrke selskaber med kapacitet i drift og presse dem, der stadig mangler at bygge. Men forskellen mellem en forsinkelse og en aflysning er vigtig for, hvilke aktier der rammes hårdest.
Ved det amerikanske midtvejsvalg den 3. november sagde vælgerne nej til flere datacentre i en række lokalsamfund. I Redbud Consultings opgørelse omtalt den 6. november vandt restriktioner i 44 af de 45 lokale afstemninger, hvor optællingen var afsluttet. Samtidig vandt guvernørkandidater i blandt andet Texas, Georgia og Ohio, som havde lovet strammere vilkår eller pauser i udbygningen.
Det føjer en politisk flaskehals til en investering, der allerede er udfordret af strømforsyning og enorme kapitalbehov. Chips og elektricitet er stadig nødvendige. Nu skal investorerne også se på, om selskaberne får lov til at bruge dem dér, hvor de har planlagt.
For aktierne er det afgørende, hvor langt projekterne er nået. Et datacenter med strøm, tilladelser og betalende kunder står anderledes end en byggegrund med en ambitiøs præsentation. Den forskel kan få større betydning for, hvem der tjener på AI-udbygningen.
Modstanden voksede allerede før valget
Wood Mackenzie registrerede i sin oktoberanalyse over 400 moratorier fra lokale myndigheder og delstater siden januar 2026. De fordelte sig på 42 stater og berørte 18 procent af de datacenterplaceringer, analysehuset fulgte.
Et moratorium er en midlertidig pause, og det er vigtigt at skelne mellem de forskellige indgreb. Ifølge samme analyse vedrørte 92 procent af moratorierne arealanvendelse eller lokalplanlægning, og den gennemsnitlige varighed var seks til tolv måneder. Mange myndigheder forsøger dermed at få reglerne på plads, før de godkender mere byggeri.
Valget gav modstandere af udbygningen større politisk indflydelse. Men en lokal afstemning om ét projekt, et midlertidigt stop for nye ansøgninger og et forbud mod datacentre har forskellige konsekvenser. Eksisterende tilladelser kan også være behandlet anderledes end fremtidige udvidelser.
Elregningen gør AI til et lokalt spørgsmål
For teknologiselskaberne handler datacentre om computerkraft. For naboerne handler de også om elregninger, vand, støj og pladsen i lokalområdet.
Det amerikanske energiagentur EIA opgør den gennemsnitlige elpris for husholdninger til 16,5 cent pr. kilowatttime i 2024 og 17,3 cent i 2025. I sin oktoberprognose ventede agenturet 18,2 cent i 2026. Datacentre forklarer ikke hele prisstigningen, men deres store efterspørgsel kan øge behovet for kraftværker og netudbygning.
PJM, der koordinerer elmarkedet i dele af det østlige USA, viser, hvorfor fordelingen af regningen er blevet politisk. Markedets uafhængige overvågning beregnede, at eksisterende og forventet datacenterforbrug øgede de samlede kapacitetsbetalinger i auktionen for leveringsåret 2027/28 med omkring 6,5 milliarder dollar sammenlignet med et scenarie uden dette forbrug.
Det er en modelberegnet effekt på betaling for at have tilstrækkelig elkapacitet til rådighed. Det er ikke en opgørelse over ekstra elregninger, som husholdningerne allerede har betalt. Men beregningen viser, hvorfor politikerne kræver, at nye storforbrugere selv dækker de omkostninger, de skaber.
Pew Research målte også en ændring i holdningerne. Andelen af amerikanere, der vurderede datacentre som overvejende dårlige for husholdningernes energiudgifter, steg fra 38 procent i januar til 50 procent i undersøgelsen gennemført fra 20. juli til 9. august.
Spørgsmålet er derfor blevet meget konkret: Hvem får gevinsten ved AI, og hvem betaler for strømmen og infrastrukturen?
Texas bliver en vigtig politisk prøve
Texas er centralt, fordi staten har tiltrukket store datacenterprojekter og samtidig oplevet voksende modstand mod dem.
Den afgående republikanske guvernør Greg Abbott havde allerede sat visse miljøgodkendelser til datacentre på pause. Den nyvalgte demokratiske guvernør Gina Hinojosa har lovet et moratorium for nye godkendelser, indtil lovgivningen giver bedre beskyttelse af borgerne. Hun tiltræder i januar 2027.
Det er endnu et valgløfte om kommende regler. Betydningen for selskaberne afhænger af, hvilke godkendelser pausen omfatter, hvor længe den varer, og hvordan projekter med eksisterende tilladelser bliver behandlet.
Kravet om at beskytte elforbrugerne går samtidig på tværs af partierne. Repræsentanternes Hus vedtog den 16. september lovforslaget Ratepayer Protection Act med 417 stemmer mod 3. Forslaget kræver, at delstaternes elregulatorer overvejer standarder, som lader store datacenterkunder dække de fulde meromkostninger ved den nødvendige energiinfrastruktur. Forslaget kom ikke videre ved en afstemning i Senatet i september.
Det brede flertal i Huset viser opbakningen til princippet. Det betyder ikke, at alle datacentre allerede er omfattet af ens føderale betalingsregler. De konkrete vilkår afhænger fortsat i høj grad af delstater, lokale myndigheder og elregulatorer.
Forsinkelser og aflysninger rammer forskelligt
Analytikernes skøn spænder bredt, men de måler også forskellige ting.
UBS vurderede efter valget, at omkring 30 procent af den amerikanske datacenterkapacitet, der ventes tilføjet i 2028, kan blive berørt af mulige byggepauser. Det er et skøn over udsatte tilføjelser i ét bestemt år.
Bernstein vurderede den 6. november, at det endelige bortfald kan svare til 2–4 procent af den samlede amerikanske projektpipeline. Banken forventer, at en stor del af de berørte projekter alligevel bliver bygget, eventuelt med større bidrag til elnettet og lokalsamfundene.
De to tal er derfor ikke direkte sammenlignelige. Et projekt kan være udsat for forsinkelse uden at blive opgivet, og årets nye kapacitet er noget andet end alle planlagte projekter tilsammen.
For investoren kan begge dele koste penge. En forsinkelse udskyder indtægterne, mens renter og andre udgifter kan fortsætte. Dyrere tilslutning kan sænke afkastet på investeringen. En aflysning kan efterlade allerede afholdte udgifter uden den forventede indtjening.
Efterspørgsel efter AI gør derfor ikke enhver udbygningsplan til en god forretning. Det afgørende er, om kapaciteten kan leveres til en pris, kunderne vil betale, og inden finansieringen bliver et problem.
Eksisterende kapacitet kan få en stærkere position
Den mest oplagte fordel ved langsommere nybyggeri tilfalder ejere af kapacitet, som allerede har strøm og tilladelser. Når konkurrerende projekter tager længere tid, bliver det sværere at kopiere deres position.
Det gør selskaber som Equinix og Digital Realty interessante at følge. Men effekten afhænger af, om de har ledig kapacitet, kan udvide, eller står foran genforhandlinger. Et fuldt udlejet datacenter med lange kontrakter kan ikke nødvendigvis hæve priserne med det samme.
Riot Platforms illustrerer en anden vej. Selskabet offentliggjorde den 4. november en 15-årig aftale om 910 megawatt kritisk IT-kapacitet ved Corsicana i Texas med en førende AI-virksomhed. Riot angav en samlet kontraktværdi på omkring 28 milliarder dollar over den første lejeperiode.
Aftalen viser værdien af en placering med adgang til strøm. Kapaciteten skal dog udvikles og leveres i faser. Den er dermed også et stort bygge- og finansieringsprojekt, og hele kontraktværdien er ikke indtjening her og nu.
Strøm, tilladelser og en attraktiv placering kan skabe en økonomisk voldgrav. Værdien afhænger af, hvor meget af fordelen selskabet kan omsætte til indtjening efter investeringer og finansiering.
Udstyrsleverandørerne har mere at stå imod med
Leverandørerne af turbiner, eludstyr og køling står anderledes end en udvikler med ét projekt. Deres kunder kan være fordelt på flere lande og på både datacentre, elnet og industri.
GE Vernova sluttede tredje kvartal med en samlet ordrebeholdning på 197 milliarder dollar. Selskabet opgjorde samtidig gasturbineordrer og reservationer af produktionspladser til tilsammen 122 gigawatt. Reservationer er ikke det samme som endelige ordrer, men tallene viser omfanget af efterspørgslen.
Eaton rapporterede en organisk ordretilgang i Electrical Americas, målt som et rullende tolvmånedersgennemsnit, der var 39 procent højere end året før. Siemens Energy og Vertiv er også eksponeret mod den nødvendige energi- og datacenterinfrastruktur.
En stor ordrebeholdning giver bedre udsyn til kommende omsætning. Den fjerner ikke risikoen for udskudte leverancer, ændrede ordrer eller svagere tilgang af nye projekter. Hvis udbygningen bliver langsommere gennem flere år, vil leverandørerne også mærke det.
Kabelproducenterne Prysmian og NKT hører med til billedet, men deres eksponering er forskellig. Prysmian leverer blandt andet kabler til datacentre, mens NKT især er knyttet til den bredere udbygning af elnettet. NKT offentliggør efter sin finanskalender regnskab for årets første ni måneder den 19. november.
Behovet for et stærkere elnet rækker ud over AI. Det giver en anden efterspørgselsprofil end hos selskaber, hvis investeringer står og falder med ét datacenterprojekt.
Kraftværkerne har både en fordel og en politisk risiko
Ejere af eksisterende kraftværker kan få en stærkere position, når nye storforbrugere skal sikre strøm. Det er en del af interessen for Vistra og Constellation.
Constellation indgik i oktober en 20-årig aftale med Google om 890 megawatt ekstra atomkraftkapacitet gennem opgraderinger af eksisterende reaktorer. Den første ekstra kapacitet ventes leveret i 2028. Aftalen viser, at eksisterende anlæg også kan være udgangspunkt for mere produktion.
Men lange kontrakter kan både sikre indtægterne og begrænse gevinsten ved efterfølgende prisstigninger. Samtidig er høje elpriser netop en del af den politiske konflikt. Investorerne må derfor se på kontrakterne og reguleringen frem for blot at antage, at dyrere strøm giver højere overskud.
Løsninger med strømproduktion ved datacentret er et andet svar. Bloom Energy leverer brændselsceller, som kan reducere afhængigheden af en ny nettilslutning. Egen strømforsyning kræver stadig investeringer, brændsel og relevante godkendelser og kan også møde lokal modstand.
Temaerne Atomkraft og Elnet og elektrificering dækker derfor selskaber med forskellige muligheder for at tjene på den samme mangel på kapacitet.
Gæld gør ventetiden farligere
De mest sårbare projekter kombinerer store udgifter i dag med indtægter, der først kommer, når byggeriet og nettilslutningen er færdige.
For en udvikler med høj gæld kan et års forsinkelse udløse behov for mere kapital, dyrere finansiering eller nye aktier. En lang kundekontrakt hjælper, men dens værdi afhænger også af leveringskrav, betalingsstart og kundens mulighed for at træde ud.
Det er centrale spørgsmål for AI-cloudselskaber som CoreWeave og IREN, som udbygger den kapacitet, de lejer ud. De skal vurderes projekt for projekt: Hvor er strømmen sikret, hvad mangler at blive bygget, og hvor længe rækker finansieringen? Sammenhængen er beskrevet nærmere i Neoclouds og gæld.
Chipproducenter som Nvidia kan også blive ramt, hvis kunderne får brug for udstyret senere end planlagt. Men længere leveringstid for datacentret betyder ikke automatisk, at chipordren forsvinder. Konsekvensen afhænger af kundens indkøbsplan og muligheden for at bruge udstyret andre steder.
Danmark har også en kø til strømmen
Den samme konflikt findes herhjemme. Energinet satte den 2. marts nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet på pause. I maj beskrev selskabet ansøgningerne om nyt elforbrug som en potentiel ottedobling af det nuværende danske maksimalforbrug.
Ansøgninger er ikke det samme som fremtidigt forbrug. Men presset på nettet betyder, at projekter må prioriteres.
Den nye danske model placerer som udgangspunkt datacentre i kategori 4, efter beskyttede og samfundskritiske behov, grøn omstilling og elektrificering samt energilagring. Den 21. oktober oplyste Energinet, at projekter i kategori 3 og 4 skulle have svar senere i november, og at det så vanskeligt ud at give dem fuld netadgang.
Samtidig arbejder Energinet med løsninger, hvor kunder accepterer begrænset netadgang eller mere fleksibelt forbrug. Det kan åbne for tilslutninger, men vilkårene har betydning for, hvilken drift et datacenter kan love sine kunder.
Norden er derfor heller ikke et automatisk frirum. Grøn strøm og køligt klima er fordele, men en konkret investering kræver også adgang til nettet på brugbare vilkår.
Se på projektets vilkår før selskabets vækstplan
Den politiske modstand kan øge værdien af kapacitet med strøm og tilladelser og gøre ubebyggede projekter mere risikable. Det giver tre spørgsmål at stille, før man investerer:
- Er strømmen sikret? En bindende tilslutningsaftale og en leveringsdato vejer tungere end en plads i ansøgningskøen.
- Hvad mangler projektet? Tilladelser til den første fase siger ikke nødvendigvis noget om senere udvidelser.
- Kan selskabet betale for ventetiden? Finansieringen og kundekontrakterne skal kunne bære, at indtægterne starter senere end planlagt.
Derefter kommer aktiens pris. Et selskab kan stå stærkere end konkurrenterne og stadig være dyrt, hvis kursen allerede forudsætter mange års høj vækst og problemfri levering.
Det brede udsalg den 5. november viste, hvor hurtigt mange AI-aktier kan blive ramt samtidig. Det er også pointen i artiklen om volatilitet. Men en fælles kursretning gør ikke selskabernes økonomi ens. Under kunstig intelligens og cloud-infrastruktur ligger forretningsmodeller med meget forskellig følsomhed over for de nye begrænsninger.
Min holdning
Jeg tror ikke, at vælgernes nej stopper AI-udbygningen. Til gengæld tror jeg, at det kan ændre, hvem der tjener pengene, og hvor hurtigt de bliver tjent. Efterspørgsel efter computerkraft er ikke nok, hvis strømmen, tilladelserne og finansieringen ikke følger med.
Derfor ville jeg som udgangspunkt hellere eje selskaber med kapacitet i drift eller stærke ordrebøger end selskaber, der er afhængige af lånte penge og fremtidige godkendelser. Det gør selskaber som GE Vernova, Eaton og Siemens Energy interessante for mig. Jeg ser en risiko for, at markedet i et bredt udsalg skelner for lidt mellem deres forretninger og de mest udsatte udviklingsprojekter. Men en god ordrebog gør ikke automatisk aktien billig.
Omvendt synes jeg, at bekymringen for gældstyngede projekter er reel. Et datacenter kan være en god idé og stadig blive en dårlig investering for aktionærerne, hvis det først giver indtægter, efter selskabet har måttet hente dyr ny kapital.
Jeg ejer selv SpaceX og Tesla. Derfor er den politiske risiko heller ikke noget, jeg kun ser hos andre. Den minder mig om at undersøge, hvilke dele af en vækstfortælling der allerede er sikret, og hvilke der stadig afhænger af kommende beslutninger.
Jeg følger især, hvilke regler Texas faktisk indfører, når Hinojosa tiltræder i januar. Forskellen mellem et midlertidigt stop for nye godkendelser og indgreb i projekter, der allerede er langt fremme, er stor. Den forskel betyder mere for min vurdering end endnu en overskrift om, at AI-boomet enten fortsætter uændret eller er slut.