Integreret olie- og gasproducent med Permian som kerne
Occidental Petroleum er en amerikansk olie- og gasproducent med en produktion på omkring 1,4 mio. tønder olieækvivalenter pr. dag.
Kerneaktivet er Permian-bassinet i Texas og New Mexico, suppleret af Gulf of America, Rockies og internationale aktiver i Mellemøsten og Nordafrika.
Kunderne er raffinaderier, handelshuse og gasforbrugere, som køber olie, NGL og naturgas på markedsvilkår.
Efter salget af kemidivisionen OxyChem til Berkshire Hathaway i januar 2026 er selskabet blevet en renere upstream- og midstream-virksomhed.
Forretningsmodel og kontantstrømsdrivere
Indtjeningen følger i høj grad olieprisen, fordi omkring halvdelen af produktionen er olie, og selskabet har begrænset prissikring.
Midstream- og marketingsegmentet giver supplerende indtjening og kan udnytte prisforskelle mellem regioner.
Lave lifting-omkostninger i Permian og høj andel af kortcyklus-aktiver giver en kontantstrøm, der er meget følsom over for prisniveauet.
Overskydende kontantstrøm går først til gældsnedbringelse mod et mål på omkring 10 mia. USD i bruttogæld og derefter til aktionærafkast.
Avanceret genvinding og CO2-kompetence
Selskabets største tekniske særpræg er mange årtiers erfaring med CO2-baseret enhanced oil recovery i Permian, hvor CO2 injiceres for at øge udvindingen fra modne felter.
Det giver adgang til ressourcer, som konkurrenter uden tilsvarende infrastruktur og know-how ikke kan udnytte økonomisk.
Samme kompetence ligger til grund for direct air capture-projektet Stratos, som drives sammen med en infrastrukturfond under BlackRock.
Teknologien er stadig uprøvet i kommerciel skala og er derfor både en mulighed og en risiko.
Konkurrencesituation og markedsposition
De nærmeste konkurrenter er ConocoPhillips, Devon Energy, Diamondback Energy og Chevron og ExxonMobil, som også har store Permian-positioner.
Occidental adskiller sig ved CO2-infrastrukturen, ved den store Gulf of America-portefølje og ved Berkshire Hathaways store ejerandel og præferenceaktier.
Fordelene i Permian er til dels ikke unikke, da konkurrenterne har sammenlignelig skala og boringsinventar, men CO2-adgangen og de eksisterende rørledninger er svære at kopiere.
Ulempen er en svagere balance end flere konkurrenter og en højere eksponering mod Gulf-hændelser og orkansæsonen.
Strategisk retning og energitransition
Ledelsen prioriterer gældsnedbringelse, effektivitet i Permian og kommercialisering af lavkulstofaktiviteter gennem Low Carbon Ventures.
Stratos går fra udvikling til drift, og ledelsen forventer at kapitalbehovet til lavkulstofområdet falder markant fra næste år.
Politisk støtte til CO2-fangst, især skattefradrag, er afgørende for økonomien.
Samtidig er den geopolitisk drevne olieprisstigning i 2026 en midlertidig medvind, som ikke bør forveksles med strukturel vækst.