Aktier, der har klaret sig bedst gennem de seneste måneder, har historisk haft en tendens til også at klare sig bedst i den efterfølgende periode. Momentum er et af finansforskningens mest veldokumenterede mønstre. Det er samtidig en strategi med høj omsætning, stor koncentrationsrisiko og voldsomme sammenbrud, når markedet pludselig skifter retning.
Hvad momentum betyder
Momentum er tendensen til, at aktier med høje afkast gennem de seneste 3-12 måneder fortsætter med at slå aktier med lave afkast i de følgende måneder.
Det betyder ikke, at alle stigende aktier fortsætter op. Effekten opstår i gennemsnittet på tværs af mange aktier og lange perioder. Det er en vigtig forskel, for forskningen dokumenterer et statistisk mønster – ikke en regel for den enkelte aktie.
Narasimhan Jegadeesh og Sheridan Titman leverede det klassiske resultat i The Journal of Finance i 1993. De undersøgte amerikanske aktier fra 1965 til 1989 og rangerede dem efter deres tidligere afkast. En strategi, der købte vinderne og samtidig shortede taberne, gav i deres centrale seksmånedersmodel et bruttospænd på omkring 1 procent om måneden.
Det omtales ofte som cirka 12 procent om året, men tallet kræver en vigtig præcisering: Det var afkastet på en teoretisk long-short-strategi før handelsomkostninger, skat og praktiske begrænsninger. Det var ikke et risikofrit merafkast, som en privat investor kunne hente ved blot at købe sidste års vindere.
Resultatet har alligevel vist sig usædvanligt robust. Momentum er siden fundet i andre tidsperioder, lande og aktivklasser. Fama og French kaldte i 2008 momentum for den førende anomali, og en omfattende undersøgelse af Cliff Asness, Tobias Moskowitz og danske Lasse Heje Pedersen fandt i 2013 momentum på tværs af aktier, aktieindeks, statsobligationer, valuta og råvarer.
Momentum findes også i brancher
Momentum handler ikke kun om enkelte selskaber. Hele brancher bevæger sig ofte i samme retning.
Tobias Moskowitz og Mark Grinblatt undersøgte i 1999 20 amerikanske brancher fra 1963 til 1995. Hver måned købte de de tre brancher med det højeste afkast gennem de foregående seks måneder og shortede de tre svageste.
Den teoretiske long-short-portefølje gav i gennemsnit 0,43 procent om måneden før omkostninger. Da forskerne kontrollerede enkeltaktiernes afkast for den branche, de tilhørte, blev en stor del af aktiemomentum svagere. En aktie kan altså have stærkt momentum, fordi hele dens branche er i medvind – ikke kun fordi selskabet selv har leveret noget særligt.
Det gør branchemomentum relevant som et kort over markedet. Det viser, hvor kapitalen søger hen, og om en kursbevægelse er bred eller afhænger af få store selskaber. Det er baggrunden for, at vi hver måned opgør momentum for både sektorer og temaer.
Tidshorisonten ændrer resultatet
Momentum virker ikke ens på alle tidshorisonter. Faktisk skifter mønstret retning.
Under en måned: På helt kort sigt har aktier historisk haft en tendens til at vende. Noget af bevægelsen skyldes handelsstøj, likviditet og midlertidigt købspres. Mange moderne momentumstrategier springer derfor den seneste måned over.
Tre til tolv måneder: Her findes det klassiske momentum. Vinderne har i gennemsnit fortsat med at slå taberne i den efterfølgende periode.
Tre til fem år: Over længere perioder optræder ofte det modsatte mønster. Werner De Bondt og Richard Thaler viste i 1985, at tidligere ekstreme tabere efterfølgende slog de tidligere vindere. Det kaldes langsigtet tilbagevenden mod gennemsnittet og er beskrevet nærmere i Mean reversion: Vender aktier altid tilbage?.
Momentum og mean reversion modsiger derfor ikke nødvendigvis hinanden. De beskriver forskellige dele af den samme proces: Markedet kan først reagere for langsomt, derefter drive bevægelsen for langt og til sidst korrigere.
Hvorfor momentum kan virke
Forskerne er ikke enige om én forklaring. De mest udbredte forklaringer falder i to grupper: investoradfærd og risiko.
Ny information bliver indarbejdet gradvist
Harrison Hong og Jeremy Stein beskrev i 1999 en model, hvor information spreder sig langsomt mellem investorer. Når et selskab leverer et bedre regnskab end ventet, justerer markedet ikke nødvendigvis hele forventningen på én dag. Analytikere, institutionelle investorer og andre selskaber reagerer gradvist, og kursbevægelsen kan derfor fortsætte.
Det stemmer med, at indtjeningsopjusteringer og positive overraskelser ofte efterfølges af yderligere kursstyrke. Momentum kan i den forklaring være markedets langsomme fordøjelse af ny information.
Investorer sælger vindere for tidligt
Terrance Odean analyserede handelsdata fra 10.000 private amerikanske depoter. Investorerne realiserede gevinster langt oftere end tab, selv om skattemæssige hensyn i USA talte for det modsatte.
I undersøgelsen blev cirka 14,8 procent af de mulige gevinster realiseret mod 9,8 procent af de mulige tab. Det svarer til, at investorerne var omkring 50 procent mere tilbøjelige til at sælge en vinder end en taber. De solgte vindere klarede sig desuden omkring 3,4 procentpoint bedre i det følgende år end de tabere, investorerne beholdt.
Det kaldes dispositionseffekten. Den kan holde kursen på gode aktier nede i en periode, mens investorernes modvilje mod at realisere tab forsinker tilpasningen i de svage aktier. Vi har gennemgået den anden side af adfærden i Sunk cost: Derfor holder investorer fast i tabere.
Investorer bliver for sikre på en trend
Andre adfærdsmodeller peger på overmod. Når investorer får ret, bliver de mere sikre på deres analyse og køber yderligere. Nye investorer følger efter, fordi kursstigningen ser ud som en bekræftelse. Det kan forstærke momentum, men også skubbe prisen længere væk fra fundamentalerne.
Afkastet kan være betaling for en særlig risiko
Den mere rationelle forklaring er, at momentumafkastet kompenserer for en ubehagelig risiko: Strategien kan bryde voldsomt sammen netop under hurtige markedsvendinger. Et højt gennemsnitsafkast kan derfor være betaling for sjældne, men meget store tab.
Momentumkrak opstår ved bratte vendinger
Kent Daniel og Tobias Moskowitz har kortlagt momentumstrategiens største sammenbrud. De opstår typisk efter et stort markedsfald, høj volatilitet og en pludselig vending opad.
I marts til maj 2009 steg den tiendedel af aktierne, der havde klaret sig dårligst under finanskrisen, 163 procent. De tidligere vindere steg blot 8 procent. En klassisk long-short-strategi, som ejede vinderne og shortede taberne, blev derfor ramt fra begge sider.
Mekanismen er logisk. Efter et langt fald består vinderporteføljen ofte af defensive og stabile aktier, mens taberporteføljen rummer banker, industri og andre konjunkturfølsomme selskaber. Når frygten letter, stiger de hårdest ramte aktier mest.
Et nyere eksempel kom den 9. november 2020, da Pfizer offentliggjorde positive vaccineresultater. Genåbningsaktier steg voldsomt, mens mange af de hidtidige vindere faldt. MSCI's globale momentumfaktor mistede næsten 5 procent på én dag.
Også 2026 har vist risikoen. I marts faldt MSCI AC World Momentum 10,2 procent målt i britiske pund, den dårligste måned siden september 2008 ifølge Trustnet. I juli blev en anden og langt mere aggressiv momentumkurv ramt: Goldman Sachs' amerikanske High Beta Momentum-kurv var den 28. juli faldet 37 procent i løbet af måneden.
De to tal må ikke blandes sammen. MSCI-indekset er et investerbart globalt aktieindeks med hundredvis af selskaber. Goldman-kurven er en koncentreret high-beta-måling. Fælles for episoderne er derimod, at populære positioner blev afviklet hurtigt, og at likviditeten forsvandt, da mange ville ud samtidig.
Momentum i 2026 er stærkt, men koncentreret
Trods de voldsomme tilbageslag har momentum samlet set haft et stærkt år. MSCI World Momentum var steget 23,3 procent i dollar frem til 25. september 2026. Over de seneste ti år havde indekset givet 16,0 procent om året.
Afkastet er ikke stabilt. Momentum haltede tydeligt efter det brede MSCI World i blandt andet 2016, 2021 og 2023. Under finanskrisen havde momentumindekset et maksimalt fald på knap 56 procent. Det er ikke en defensiv strategi.
Sammensætningen viser samtidig, hvor meget en faktor kan ændre karakter. Ved udgangen af september udgjorde teknologi omkring 40 procent af en ETF, der følger MSCI World Momentum. Seks af indeksets ti største positioner var halvlederselskaber: Micron, AMD, Intel, ASML, Lam Research og Applied Materials.
Momentum var dermed i høj grad blevet eksponering mod én branche og én investeringsfortælling. En faktorstrategi kan se diversificeret ud på antallet af aktier og samtidig være koncentreret i de samme økonomiske drivkræfter.
Det samme mønster fremgik af vores temamomentum for september 2026. Halvledere lå øverst, fordi 98 af 161 selskaber – 60,9 procent – opfyldte momentumkravene.
Sådan måler Dagens Aktie momentum
Vores månedlige rapporter måler ikke det samme som forskningens klassiske long-short-strategi.
En aktie tæller i rapporterne som momentumaktie, når kursen er steget over én måned, seks måneder og i året til dato. Alle tre krav skal være opfyldt. For hver sektor og hvert tema beregner vi derefter, hvor stor en andel af de analyserede aktier der består testen.
Ved opgørelsen den 29. september 2026 gjaldt det 421 af 1.707 aktier. Teknologi lå højest med 40 procent, fulgt af sundhed med 33 procent og energi med 28 procent. Ingen af de 29 analyserede ejendomsaktier opfyldte kravene. Hele opgørelsen findes i Sektorernes momentum i september 2026.
Målet viser først og fremmest bredden i en kursbevægelse. Det besvarer spørgsmålet: Er fremgangen fordelt på mange selskaber, eller bæres den af nogle få store vindere?
Forskningens traditionelle momentumfaktor rangerer derimod aktier mod hinanden efter tidligere afkast og køber vinderne, mens taberne shortes. Mange modeller springer desuden den seneste måned over. De to mål kan derfor ikke forventes at give samme resultat.
Vores opgørelse er mere enkel og mere følsom over for den seneste måneds bevægelse. Den aktuelle liste findes under Momentumaktier. Momentum indgår også som én af fem dimensioner i den samlede Quant-score, som er forklaret under Metode.
Sådan kan en privat investor bruge momentum
Momentum er mest nyttigt som supplerende information. Brugt som automatisk handelssignal kan det blive både dyrt og risikabelt.
Brug det som filter, ikke som analyse. En stigende kurs fortæller ikke, om selskabet har en stærk forretning eller er rimeligt prissat. Momentum kan pege på interessante selskaber, men regnskaber, konkurrencefordele og værdiansættelse skal afgøre købet.
Sælg ikke alene, fordi kursen er steget. En stor gevinst er ikke i sig selv en grund til at sælge. Spørgsmålet er, om investeringscasen, værdiansættelsen eller positionens størrelse har ændret sig.
Undgå unødvendig rotation. MSCI World Momentum havde en omsætning på knap 115 procent gennem de seneste 12 måneder mod under 3 procent for det brede sammenligningsindeks. Forskningen viser, at handelsomkostninger reducerer afkastet markant, især i små og mindre likvide aktier.
For en dansk investor kommer skatten oveni. I et frit depot kan hyppige salg fremrykke beskatningen af gevinster. Det har vi gennemgået i artiklen om aktieskat.
Vær særligt forsigtig efter store markedsfald. Momentumstrategiens største historiske tab er kommet, når markedet er vendt brat. Det er netop dér, hvor de tidligere tabere kan blive de nye vindere på meget kort tid.
Mål den samlede koncentration. Flere aktier er ikke nødvendigvis flere uafhængige positioner. Micron, AMD, ASML og Lam Research påvirkes alle af halvledercyklussen, AI-investeringer og kundernes kapitaludgifter. Se derfor på den fælles risiko og ikke kun antallet af selskaber. Læs også om størrelsen på positionerne.
Min holdning
Jeg bruger momentum, men aldrig alene. I min egen score er det én af fem dele sammen med vækst, kvalitet, værdiansættelse og indtjeningskvalitet. En aktie med stærkt momentum og en svag forretning interesserer mig ikke, og jeg køber ikke et selskab, alene fordi kursen stiger.
Det, forskningen især har ændret hos mig, er mit forhold til at sælge. Jeg plejede at tage gevinst, når en aktie var steget meget, fordi det føltes ansvarligt. Odeans undersøgelse viser, at det er en meget almindelig fejl: Investorer sælger vinderne hurtigere end taberne, selv om de solgte vindere efterfølgende klarer sig bedst.
I dag skal jeg derfor have en bedre grund til at sælge end selve kursstigningen. Det kan være, at investeringscasen er blevet svagere, at værdiansættelsen er blevet urimelig, eller at positionen er vokset sig for stor. Men “aktien er steget meget” er ikke længere nok. Sådan bilder jeg mig i hvert fald selv ind at jeg kan være rationel, men historikken viser at det bliver ved tanken.
Jeg tager samtidig momentumkrakkene alvorligt. Juli 2026 viste, hvor hurtigt populære positioner kan falde, når mange investorer ejer de samme halvlederaktier af den samme grund. Jeg ejer selv flere af dem. Jeg accepterer udsvingene, fordi jeg tror på selskabernes forretninger og ikke kun på kursudviklingen, men jeg holder øje med, hvor meget de fylder tilsammen.
Derfor er bredden det mest interessante i vores månedsrapporter. Når 60 procent af selskaberne i et tema har positiv udvikling over alle tre perioder, er det noget andet, end når to store aktier trækker et helt indeks. Bred fremgang er efter min erfaring et sundere signal end en smal optur.
Jeg roterer ikke mellem sektorer fra måned til måned. Rapporterne er for mig et kort over, hvor markedet bevæger sig hen, og et sted at lede efter selskaber, der er værd at analysere. Selve købet afgøres af selskabet, regnskaberne og prisen.
Momentum kan hjælpe mig med at opdage en bevægelse og undgå at sælge en vinder for tidligt. Det kan ikke fortælle mig, hvad en virksomhed er værd.