Et nøgletal fortæller ikke, hvad en aktie er værd. Det fortæller, hvad markedet betaler for én bestemt del af selskabets økonomi. De mest brugte nøgletal kan læres på ti minutter. Det svære er at opdage, hvornår de snyder. Mærsk så eksempelvis billigst ud, lige før overskuddet faldt 87 procent.
Hvad et nøgletal egentlig fortæller
En aktiekurs siger ikke i sig selv, om en aktie er dyr. En aktie til 20.000 kroner kan være billigere end en aktie til 20 kroner. Det afhænger blandt andet af, hvor stor en del af selskabet hver aktie repræsenterer, og hvad selskabet tjener.
Et nøgletal sætter prisen i forhold til noget i regnskabet. Det minder om kvadratmeterprisen på en bolig: Tallet gør forskellige størrelser lettere at sammenligne, men fortæller ikke alene, om taget er utæt, eller området er attraktivt.
De fire nøgletal i denne artikel sætter prisen i forhold til overskuddet, den forventede vækst, driftsindtjeningen og omsætningen:
| Nøgletal | Hvad sættes prisen i forhold til? | Mest nyttigt til | Største faldgrube |
|---|---|---|---|
| P/E | Nettooverskuddet | Stabile selskaber med overskud | Midlertidige eller svingende resultater |
| PEG | P/E i forhold til forventet vækst | Vækstselskaber med overskud | Usikre vækstskøn |
| EV/EBITDA | Driftsindtjeningen før afskrivninger | Sammenligning af selskaber med forskellig gæld | Ser bort fra investeringer og påvirkes af regnskabsregler |
| P/S | Omsætningen | Selskaber uden overskud | Ser bort fra marginer og gæld |
På aktiesiderne her på Dagens Aktie finder du flere af tallene. Vi viser blandt andet P/E, forward P/E, P/B, enterprise value og ROE.
P/E: prisen for én krones overskud
P/E står for price/earnings og beregnes sådan:
P/E = aktiekurs / overskud pr. aktie
Det giver samme resultat som at dividere hele selskabets børsværdi med det overskud, der tilhører aktionærerne.
En P/E på 20 betyder, at investorerne betaler 20 kroner for hver krone i årligt overskud. Man hører ofte, at aktien dermed er "tjent hjem" på 20 år. Det er kun en grov huskeregel, for overskuddet kan ændre sig, og det bliver ikke nødvendigvis udbetalt til aktionærerne.
Der findes to almindelige udgaver:
- Historisk P/E bruger overskuddet fra de seneste 12 måneder.
- Forward P/E bruger analytikernes forventede overskud for de næste 12 måneder.
S&P 500 handlede den 30. september 2026 til en forward P/E på 19,0 ifølge FactSet. For danske børsnoterede selskaber var medianen i januar 2026 en historisk P/E på 19,5 og en forward P/E på 16,1 ifølge professor Aswath Damodarans database.
Forskellen mellem de to udgaver er værd at undersøge. Er forward P/E lavere end den historiske P/E, forventer analytikerne typisk stigende overskud. Er den højere, forventer de normalt et fald.
Novo Nordisk er et aktuelt eksempel. Den 6. oktober 2026 viste aktiesiden en historisk P/E på 9,5 og en forward P/E på 11,4. Det afspejler, at markedets forventede indtjening er lavere end indtjeningen fra de seneste 12 måneder.
Når P/E snyder
P/E fungerer bedst, når overskuddet er positivt og nogenlunde varigt. Er indtjeningen midlertidigt høj, meget lille eller negativ, kan tallet blive direkte misvisende.
Rekordoverskud i en svingende branche
A.P. Møller-Mærsk tjente 29,3 milliarder dollar i 2022, hvor fragtraterne var usædvanligt høje. Ved årets udgang kostede B-aktien 15.620 kroner. Målt mod årets overskud handlede den til en P/E på cirka 1,4.
På papiret så aktien ekstremt billig ud. Men året efter faldt overskuddet til 3,9 milliarder dollar, et fald på 87 procent. Aktien faldt omkring 22 procent i løbet af 2023.
Den lave P/E var derfor ikke et løfte om et højt afkast. Den afspejlede, at markedet ikke ventede, at rekordindtjeningen ville holde. I september 2026 viste Mærsk-siden en historisk P/E på cirka 22, selv om kursen var lavere end ved udgangen af 2022. Når overskuddet falder hurtigere end aktiekursen, stiger P/E.
En vigtig nuance er udbyttet. Mærsk udbetalte 4.300 kroner pr. aktie for 2022, og selskabet opgjorde det samlede aktionærafkast i 2023 til cirka 6 procent inklusive udbytte. Kursfaldet alene fortæller derfor heller ikke hele historien.
Meget små eller negative overskud
Ørsted havde et underskud på 20,2 milliarder kroner i 2023. Her findes der ingen meningsfuld P/E. I 2024 endte årets resultat på blot 16 millioner kroner. Sat over for en børsværdi på mere end 100 milliarder kroner ville det give en P/E på flere tusinde, men tallet siger intet brugbart om selskabets normale indtjening.
Problemet er især udbredt blandt små selskaber. I Damodarans amerikanske data fra januar 2026 havde mere end halvdelen af selskaberne i de tre mindste tiendedele målt på børsværdi underskud. For dem kan P/E ikke bruges.
En høj P/E kan være rimelig, og en lav kan være dyr
P/E måler prisen i forhold til et overskud fra fortiden eller et skøn om fremtiden. Aktiens værdi afhænger derimod af mange års fremtidig indtjening.
Novo Nordisk viser begge sider. Ved udgangen af 2021 kostede aktien cirka 368 kroner korrigeret for det senere aktiesplit. Det svarede til omtrent 35,5 gange årets overskud og så umiddelbart dyrt ud. Men i de følgende tre år blev overskuddet pr. aktie mere end fordoblet. Set i bakspejlet var den høje P/E derfor berettiget af den vækst, der faktisk kom.
I sommeren 2024 toppede aktien omkring 1.033 kroner. Afhængigt af om man brugte det seneste eller det forventede overskud, svarede det til en P/E på omtrent 46-55. Siden er kursen faldet omkring 76 procent til cirka 249 kroner, selv om det udvandede overskud pr. aktie steg fra 18,62 kroner i 2023 til 23,03 kroner i 2025.
Selskabet tjente altså mere, men investorerne ville betale langt mindre for hver krones overskud. Kursen på toppen krævede mange års høj vækst, og de forventninger blev senere sænket. Det er netop forskellen mellem en god virksomhed og en god aktiepris, som vi gennemgår i Hvad er en rimelig pris for en vækstaktie?.
PEG: P/E sat i forhold til væksten
PEG forsøger at koble prisen sammen med væksten:
PEG = P/E / forventet årlig vækst i overskud pr. aktie
I den normale beregning indsættes væksten som et procenttal. En P/E på 30 og forventet vækst på 30 procent giver derfor en PEG på 1. En P/E på 15 og vækst på 5 procent giver en PEG på 3.
PEG blev især kendt gennem den amerikanske investor Peter Lynch. En PEG omkring 1 bruges ofte som en tommelfingerregel for en rimelig pris i forhold til væksten. Det er ikke en naturlov. For danske selskaber var medianen eksempelvis 1,96 i Damodarans data fra januar 2026.
Svagheden ligger i nævneren: Den fremtidige vækst kendes ikke. McKinsey har vist, at aktieanalytikere over en periode på 25 år i gennemsnit ventede en årlig indtjeningsvækst på 10-12 procent, mens den faktiske vækst blev omkring 6 procent. Et studie i Journal of Finance nåede samme overordnede konklusion: Langsigtede vækstskøn havde begrænset evne til at forudsige den vækst, selskaberne faktisk leverede.
PEG stiller derfor et godt spørgsmål: Er prisen rimelig i forhold til væksten? Men svaret er kun så godt som vækstskønnet. Regn gerne på flere scenarier i stedet for kun at bruge analytikernes bedste bud.
EV/EBITDA: når gælden skal med
P/E sammenligner værdien af aktierne med det overskud, der tilhører aktionærerne. EV/EBITDA ser i stedet på hele virksomheden, uanset hvordan den er finansieret.
Den forenklede beregning er:
Enterprise value = børsværdi + rentebærende gæld − kontanter
EV/EBITDA = enterprise value / EBITDA
Dataleverandører kan også medregne blandt andet leasinggæld, minoritetsinteresser og præferenceaktier. Derfor kan EV afvige lidt fra kilde til kilde.
EBITDA er driftsresultatet før renter, skat og af- og nedskrivninger. Når renterne holdes udenfor, bliver det lettere at sammenligne selskaber med forskellig gæld. Men EV skal bruges i tælleren, fordi EBITDA er et resultatmål før finansieringen. Man bør ikke blande børsværdi med EBITDA.
Niveauerne varierer meget fra branche til branche. I Damodarans amerikanske data fra januar 2026 lå halvledere omkring 35 gange EBITDA, software omkring 25, olie og gas omkring 8 og flyselskaber under 8. Medianen for danske selskaber var 11,4.
EBITDA glemmer ikke bare en regnskabspost
Afskrivninger er fordelingen af tidligere investeringer over aktivernes levetid. De er ikke det samme som årets udgift til nye maskiner, skibe eller butikker. Men når EBITDA ser bort fra afskrivninger, fortæller tallet heller ikke, hvor meget der skal investeres for at vedligeholde forretningen.
Warren Buffett formulerede problemet skarpt i sit aktionærbrev for 2000: Ledelser, der fremhæver EBITDA, opfører sig nogle gange, som om en tandfe betaler investeringerne.
EV/EBITDA er derfor mest nyttigt som et sammenligningstal mellem nogenlunde ens selskaber. Det bør suppleres med investeringer og frie pengestrømme. Det har vi gennemgået i Cashflow er kongen.
Regnskabsregler kan flytte tallet
Leasingreglen IFRS 16 flyttede fra 2019 en stor del af virksomhedernes husleje og leasingomkostninger ud af driften og over i afskrivninger og renter. Dermed steg EBITDA, uden at butikkerne eller pengestrømmene nødvendigvis blev bedre.
Hos Matas var EBITDA før særlige poster i regnskabsåret 2019/20 699,9 millioner kroner efter IFRS 16. Selskabet viste samtidig, at tallet ville have været 517,9 millioner kroner efter den tidligere regnskabsmetode. Det er en forskel på 35 procent, som primært skyldtes præsentationen i regnskabet.
EV/EBITDA virker ikke for banker
For en bank er gæld tæt knyttet til selve driften og ikke blot en finansieringskilde. Derfor giver hverken enterprise value eller EBITDA samme mening som for en industrivirksomhed. Banker vurderes oftere på P/B, altså kurs i forhold til bogført egenkapital, kombineret med egenkapitalforrentningen, ROE.
Sammenhængen mellem pris og forrentning gælder også uden for banker. I september og oktober 2026 viste Dagens Akties sider en P/B på cirka 0,9 og en ROE på godt 4 procent for Mærsk. Novo Nordisk lå omkring 5,0 gange bogført egenkapital og havde en ROE tæt på 60 procent. En høj P/B kan være rationel, når selskabet forrenter egenkapitalen højt og kan geninvestere til en attraktiv forrentning.
EV/EBITDA har klaret sig godt i historiske tests. Gray og Vogel sorterede amerikanske aktier efter forskellige nøgletal fra 1971 til 2010. Den billigste femtedel målt på EBITDA/EV gav 17,7 procent om året mod 8,0 procent for den dyreste. Det var en hypotetisk, ligevægtet test før realistiske handelsomkostninger og omfattede også små aktier. Resultatet er interessant, men ikke et løfte om fremtidigt afkast.
P/S: når der ikke er noget overskud
P/S står for price/sales:
P/S = børsværdi / omsætning
Tallet bruges ofte til selskaber, der endnu ikke tjener penge. Omsætningen er normalt positiv, så P/S kan beregnes, selv når P/E ikke kan.
Til gengæld siger P/S intet om, hvor meget af omsætningen der bliver til overskud. En dagligvarekæde med en driftsmargin på 3 procent kan ikke sammenlignes direkte med et softwareselskab med en margin på 30 procent. P/S ser heller ikke på gælden; hvis kapitalstrukturen er meget forskellig, kan EV/S være et bedre sammenligningstal.
Brancheforskellene er enorme. I Damodarans amerikanske data fra januar 2026 handlede dagligvarebutikker til omkring 0,3 gange omsætningen, mens halvlederselskaber lå omkring 15 gange.
Den klassiske advarsel kommer fra Scott McNealy, der var topchef i Sun Microsystems under dotcom-boblen. Aktien handlede på et tidspunkt til 10 gange omsætningen. Efter kursfaldet forklarede han regnestykket: Skulle investorerne få deres penge tilbage på ti år, måtte selskabet i praksis udbetale hele omsætningen uden udgifter til ansatte, skat eller udvikling. Pointen var ikke, at 10 gange omsætningen altid er forkert, men at prisen kræver usædvanligt høje fremtidige marginer.
Palantir handlede i begyndelsen af oktober 2026 til omkring 80 gange de seneste 12 måneders omsætning. Det betyder ikke i sig selv, at aktien skal falde. Det betyder, at forventningerne til vækst og fremtidig lønsomhed er meget høje.
Hold øje med "justeret" overskud
Selskaber med høj P/S fremhæver ofte et justeret resultat, hvor aktieløn til medarbejderne er fjernet. Snowflake rapporterede for regnskabsåret 2026 et justeret driftsoverskud på 490 millioner dollar. Efter de officielle amerikanske regnskabsregler havde selskabet et driftsunderskud på 1,44 milliarder dollar. Aktielønnen var cirka 1,60 milliarder dollar og forklarede størstedelen af forskellen.
Aktieløn er ikke en kontant udgift på udbetalingstidspunktet, men den udvander de eksisterende aktionærer. Derfor bør den ikke uden videre behandles som gratis.
Sådan bruger du nøgletallene i praksis
1. Sammenlign med den rigtige gruppe. En P/E på 25 kan være høj for en bank og lav for et hurtigt voksende softwareselskab. Sammenlign både med konkurrenterne og med selskabets egen historik. Det er også sådan, værdiansættelsen indgår i vores score under Metode.
2. Match pris og indtjening. Nettooverskuddet til aktionærerne skal sammenlignes med børsværdien. EBITDA og frit cashflow før renter skal sammenlignes med enterprise value. Frit cashflow efter renter kan sammenlignes med børsværdien. Ellers blander man værdien for långivere og aktionærer sammen.
3. Normalisér svingende overskud. Ét rekordår gør ikke nødvendigvis en cyklisk aktie billig. Se på indtjeningen gennem en hel konjunkturcyklus og undersøg, hvad der drev top- og bundårene.
4. Tjek balancen og pengestrømmene. P/E overser gæld, og EBITDA overser investeringer. Sammenhold derfor nøgletallene med gæld, aktieløn og frie pengestrømme. Se også Hvad er free cash flow?.
5. Vend regnestykket om. Spørg ikke kun, om P/E eller P/S er høj. Spørg, hvor stor vækst og hvilke marginer der skal til, for at prisen bliver rimelig. Derefter kan du vurdere, om forudsætningerne er realistiske.
6. Husk, at billig ikke er en katalysator. En lav pris kan forbedre det langsigtede afkast, men aktien kan forblive billig eller blive endnu billigere i årevis. Den akademiske value-faktor underperformede eksempelvis vækstaktier markant fra 2007 til midten af 2020. Forskellen mellem de to typer aktier har vi beskrevet i Kvalitetsaktier eller value.
Min holdning
Jeg bruger nøgletal hver dag, men jeg stoler ikke på et eneste af dem alene. For mig er de redskaber til at stille bedre spørgsmål, ikke maskiner, der leverer et facit. Når en aktie har en P/E på 8, tænker jeg ikke automatisk "billig". Jeg spørger først, hvad markedet forventer, der skal gå galt.
Mærsk i 2022 er det eksempel, jeg oftest vender tilbage til. Markedet tog ikke nødvendigvis fejl, da aktien handlede til omkring 1,4 gange årets overskud. Den lave pris afspejlede, at indtjeningen næppe kunne holde. Det samme gælder den anden vej: Novo Nordisk så dyr ud i 2021, men leverede væksten. På toppen i 2024 blev forventningerne derimod så høje, at selv stigende indtjening ikke var nok til at forsvare kursen. I begge tilfælde var det den fremtidige indtjening i forhold til købsprisen, der afgjorde resultatet.
Hvis jeg skulle begynde ét sted, ville jeg ofte se på det frie cashflow. Pengestrømme ligger efter min mening tættere på den økonomiske virkelighed end EBITDA, men de kan også blive midlertidigt pyntet af eksempelvis arbejdskapital. Derfor ser jeg altid på flere år.
Jeg er skeptisk over for EBITDA af samme grund som Buffett. Tallet er fint til at sammenligne lignende selskaber, men det er ikke det samme som penge, der kan udbetales til aktionærerne. I kapitaltunge virksomheder kan forskellen være enorm.
Jeg er også blevet mere opmærksom på justerede resultater. Når et selskab beder mig se bort fra aktieløn, beder det mig reelt se bort fra en del af medarbejdernes løn og den udvanding, jeg selv betaler for.
Mit råd til en ny investor er at lære P/E og EV/EBITDA ordentligt, før man samler på flere nøgletal. Det vigtigste spørgsmål er ikke, om et tal er højt eller lavt, men hvorfor det ser ud, som det gør, og hvad der skal ske med indtjeningen, for at dagens pris bliver en god handel.