Performance
Jeg er på ingen måde tilfreds med at smide -3,07 % i februar. At det på et tidspunkt så endnu værre ud, gør ikke resultatet bedre. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Til mit held har jeg haft så travlt, at det ikke for alvor har fået lov til at gå mig på. Jeg er faktisk ganske godt tilfreds med porteføljens overordnede sammensætning. Jeg har eksponering mod flere af de temaer, jeg tror på, men der er også nogle områder, som kræver aktivt arbejde. Jeg har derfor reduceret porteføljen med tre aktier, og der skal sandsynligvis lidt flere væk. Mange af de mindste positioner på 0,2-0,5 % kan næppe flytte porteføljen nævneværdigt, men de kræver stadig opmærksomhed. Jeg har samtidig for mange spekulative small-cap-positioner. Man kan derfor diskutere, om jeg på et tidspunkt bør arbejde mere systematisk med en stop-loss-disciplin. Kerneporteføljen med blandt andre TSM, Microsoft, Alphabet, Lundin Mining og Jyske Bank er solid og indeholder relativt store urealiserede gevinster, selvom flere af aktierne har haft det svært på kort sigt.
AI – min rejse med Dagensaktie.dk
Jeg har flere gange udtrykt min irritation over at kalde noget Dagens Aktie, når der ikke længere kommer en ny aktie hver dag. Min verden har været vendt lidt på hovedet, og derfor har tiden og overskuddet ikke været det samme. Jeg har heller ikke vidst, hvordan jeg skulle genfinde drivkraften i projektet. Det har i stedet betydet flere pizzabilleder og andre opslag, som der faktisk har været større interesse for. Måske burde det derfor i virkeligheden hedde Dagens Madbillede. :) AI har dog givet mig noget af den oprindelige glæde tilbage, uden at projektet kræver den samme mængde tid. Derfor er jeg igen begyndt at lægge nogle timer i det.
Fra manuel kode til autonom platform
Jeg er udvikler. Jeg er vant til at bygge ting selv, forstå hver enkelt linje kode og have fuld kontrol over, hvad der foregår under motorhjelmen. Dagensaktie.dk var ingen undtagelse. Platformen blev bygget med hænderne gennem flere år – brik for brik. Men noget har ændret sig i løbet af de seneste måneder. Ikke gradvist. Nærmest pludseligt. AI har ikke bare hjulpet mig med at skrive kode hurtigere eller med at debugge mere effektivt. Det har fundamentalt omskrevet, hvad det vil sige at drive en platform som denne. Det workflow, jeg tidligere brugte timer på – indsamling af data, analyse, formulering og publicering – kører nu i vid udstrækning af sig selv.
Fra rå data til færdigt indhold, uden at jeg løfter en finger. Som udvikler er det en mærkelig følelse. På den ene side er det præcis det, man altid har stræbt efter: Et system, der fungerer, mens man sover. På den anden side rejser det et uventet spørgsmål:
Hvad er min rolle nu? Svaret er, tror jeg, at rollen har bevæget sig opad. Fra at bygge funktioner til at tænke i arkitektur. Fra at skrive kode til at designe systemer, der selv kan træffe beslutninger.
Det er faktisk både mere interessant og mere krævende, end det lyder. Dagensaktie.dk er i dag en anden platform, end den var for et år siden. Ikke fordi jeg har skrevet mere kode, men fordi jeg har lært at samarbejde med noget, der kan tænke med. Det er den rejse, jeg befinder mig midt i. Og jeg er langt fra færdig. I må derfor leve med, at kvaliteten og indholdet er anderledes og væsentligt mindre personligt end tidligere. Til gengæld er platformen i højere grad blevet et læringsprojekt for mig selv frem for udelukkende at være en kanal til distribution af viden.
Udbudschok i den digitale verden
Hvorfor den fysiske verden kan blive vinderen
I årtier har den digitale økonomi tilbudt investorer noget nærmest magisk: Næsten ubegrænset skalerbarhed til en marginalomkostning tæt på nul. En softwarevirksomhed kan fordoble sin brugerbase uden at bygge en ny fabrik. Det har været med til at drive astronomiske værdiansættelser. Men AI er ved at vende denne dynamik på hovedet. Generativ AI demokratiserer produktionen af digitalt indhold med en hastighed, verden aldrig tidligere har oplevet. Det gælder blandt andet:
- Tekst
- Billeder
- Kode
- Musik
- Juridiske dokumenter
- Analyse og rådgivning
Alt dette kan nu produceres til en omkostning, der nærmer sig nul. Barriererne for at skabe digitale produkter og tjenester er derfor ved at kollapse. Det betyder, at udbuddet af digitale ydelser eksploderer, mens efterspørgslen ikke nødvendigvis følger med i samme tempo. Klassisk økonomi fortæller os, at når udbuddet stiger dramatisk, falder priserne. Mange SaaS-virksomheder, indholdsskabere og digitale platforme vil derfor kunne mærke udviklingen direkte på deres priser og marginer.
Den fysiske verden kan ikke printes
Den fysiske verden er anderledes. Vil man udvide en fabrik, kan det tage 3-7 år. Et nyt kobbermineprojekt kan tage 10-15 år fra fund til egentlig produktion. En ny lufthavn, et datacenter eller et havneanlæg kræver årevis med tilladelser, konstruktion og kapital. AI kan ikke accelerere geologi, beton eller regulatoriske processer på samme måde, som den kan accelerere produktionen af software og digitalt indhold. Det skaber en strukturel asymmetri. Den digitale verden kan opleve deflation drevet af et voldsomt AI-skabt udbud, mens den fysiske verden fortsat er præget af knaphed. Knaphed er det, investorer historisk er blevet betalt for.
Hvad det betyder for min portefølje
Jeg vil forsøge at dreje porteføljen endnu mere i retning af den fysiske verden. Virksomheder inden for blandt andet:
- Infrastruktur
- Råvarer
- Logistik
- Energi
- Industriel produktion
- Elnet og elektrificering
- Datacentre og fysisk AI-infrastruktur har naturlige udbudsbarrierer.
Deres konkurrencefordele bliver ikke alene beskyttet af algoritmer, men af kapital, tid, tilladelser, aktiver og geografi. Paradoksalt nok kan AI's fremmarch derfor vise sig at være et af de bedste argumenter for at investere uden for den traditionelle teknologisektor. Når den digitale verden oversvømmes af udbud, kan det sjældne, langsomme og svært kopierbare blive endnu mere værdifuldt.
Månedens vigtigste begivenheder
AI-usikkerhed og sektorrotation
Aktiemarkedet har på overfladen virket relativt roligt, men under overfladen har der været dramatiske udsving. Udviklingen har især været drevet af bekymringer om AI's forstyrrende effekt på specifikke virksomheder og sektorer. Volatiliteten i enkeltaktier har ligget omkring syv gange højere end volatiliteten i det brede marked. Det er den største forskel i mindst 30 år.
Teknologi mod den virkelige økonomi
Teknologisektoren har underpræsteret på trods af generelt stærke regnskaber for fjerde kvartal. Det har primært været halvledere og virksomheder med direkte tilknytning til AI-infrastruktur, der har klaret sig bedre end det brede marked. Energisektoren har til gengæld været årets bedst præsterende sektor, selvom selskabernes resultater overordnet har været relativt flade.
Inflationsdata og Federal Reserve
Fredag den 27. februar faldt markederne, efter at de amerikanske PPI-tal kom ind væsentligt højere end forventet. PPI måler udviklingen i producentpriserne og kan være en tidlig indikator for det fremtidige inflationstryk. De højere tal satte derfor spørgsmålstegn ved Federal Reserves forventede rentenedsættelser.
Japanske obligationsrenter
Stigende renter på japanske statsobligationer i januar sendte en bølge af risikoaversion gennem de globale markeder ind i februar. Udviklingen er blevet vurderet som et muligt varsel om højere volatilitet i resten af 2026.