Performance
For første gang i lang tid er jeg faktisk både tilfreds med og stolt af månedens performance og de handler, jeg har foretaget – også selvom mange andre har klaret sig væsentligt bedre. Maj endte med et afkast på 12,15 %, og det er nu anden måned i træk med et tocifret positivt afkast. Det føles næsten uvirkeligt, at markedet har været så stærkt i denne periode. Jeg sidder samtidig med en fornemmelse af, at jeg har ganske godt styr på de forskellige temaer og på, hvad der er på spil. Jeg har dog nok stadig en mere pessimistisk tilgang til flere af de store temaer end de mest optimistiske investorer. Jeg må også sige, at jeg er ekstremt imponeret over de danske tech-fonde. De har forskellige strategier og tilgange, men er virkelig dygtige på hver deres måde. Som danskere er vi lidt privilegerede over at have mulighed for at læne os op ad den slags kapaciteter. Fik jeg i øvrigt sagt, at jeg gik min første golfrunde i to år uden et eneste streget hul? Så jeg vil ikke undre mig, hvis jeg snart rammer syv rigtige i Lotto.
Kobberet rammer muren
Der er ved at ske et stille skifte i datacentrene, som de færreste uden for branchen taler om. Kobber kan ikke længere følge med. Elektriske forbindelser bruger allerede mere end 80 % af strømbudgettet i moderne multi-core-designs. Når AI-klynger skal udveksle data med hastigheder på terabitniveau, bliver kobberforbindelserne i sig selv en flaskehals. Svaret er lys. På OFC-konferencen i 2026 var stemningen ifølge deltagerne markant anderledes end tidligere. På få år er branchens fokus rykket fra traditionel telekommunikation til datacentre og AI. Nu tales der åbent om, at stort set alle forbindelser med høj båndbredde i datacentrene kan blive optiske inden for fem år. Det er ikke længere en niche. Markedet for optisk interconnect i AI-datacentre forventes at vokse til mere end 18 mia. USD i 2033. Samtidig er co-packaged optics, hvor de optiske forbindelser flyttes helt ind ved selve chippen, det segment, der vokser hurtigst.
En hel forsyningskæde skal bygges
Det interessante for en investor er, at dette ikke nødvendigvis er et væddemål på én enkelt vinder. Det er en hel forsyningskæde, der skal bygges ud på samme tid. I takt med at 1,6T-generationen går i masseproduktion, har selskaber som Coherent og Lumentum sat gang i kapacitetsudvidelser. Komponentmangel er nu ved at blive den primære flaskehals. Når flaskehalsen er udbud og ikke efterspørgsel, er det sjældent de værste betingelser at investere under. Jeg ser det derfor ikke som et enkelt aktiekøb, men som et træ, der skal bygges ud fra GPU'en og videre gennem hele infrastrukturen:
- Hvem leverer lyset?
- Hvem leverer glasset?
- Hvem leverer pakningen?
- Hvem leverer testudstyret?
- Hvem ejer de kritiske produktionsprocesser?
Det er præcis den slags jagt gennem forsyningskæden, som AI-analyserne har gjort sjov igen.
Forelsket i rumteknologien
Men mere skeptisk over for forretningen
Rumteknologi er en sektor, jeg elsker at læse om, men som jeg har sværere og sværere ved at investere i med god samvittighed. Teknologien er svimlende. Genanvendelige raketter har sænket prisen på at komme i kredsløb med omkring 95 % gennem det seneste årti. Rumøkonomien er samtidig vokset til omkring 470 mia. USD i 2026 og er på vej mod mere end 1.000 mia. USD. Mulighederne er reelle:
- Jordobservation
- Satellitbaseret bredbånd
- Forsvar og overvågning
- Månemissioner
- Kommunikation
- Navigation og dataindsamling
Men så kommer regnestykket. Og det er her, jeg bliver kold.
SpaceX suger værdien til sig
En meget stor del af sektorens økonomiske værdi og indtjening samler sig hos én spiller:
SpaceX. SpaceX dominerer opsendelsesmarkedet og er i høj grad med til at bestemme, hvad tingene kan koste. Den egentlige guldåre er samtidig ikke nødvendigvis raketterne, men Starlink, som er med til at finansiere hele forretningen. Værdien ligger lige nu i forbindelsen – ikke i transporten. Selve transporten risikerer sågar at blive en råvare. Mindst fem nye genanvendelige medium-lift-raketter sigter mod deres første opsendelser eller tidlig kommerciel drift i år. Det kan skabe det mest konkurrenceprægede opsendelsesmarked nogensinde. Analyser peger ligefrem på, at en bølge af nye udbydere kan skabe overkapacitet, presse priserne under et bæredygtigt niveau og udløse både konsolidering og konkurser. Det er den klassiske skæbne for en kapitaltung sektor med for mange spillere og for få virksomheder, der tjener penge.
Rocket Lab som eksempel
Tag Rocket Lab, som jeg selv ejer, og som jeg trimmede denne måned. Det er på mange måder et fantastisk selskab. Men det er fortsat dybt underskudsgivende, ligesom størstedelen af de børsnoterede selskaber med ren eksponering mod rumfart. Man betaler for en drøm, en ordrebog og en fremtidig markedsposition. Ikke for den nuværende indtjening. Min konklusion er derfor todelt og en smule utilfredsstillende: Jeg vil gerne være eksponeret mod temaet, fordi teknologien kommer til at forandre verden. Men jeg nægter at lade min begejstring for teknologien smitte af på min værdiansættelse af aktierne.
Quantum bliver vertikalt integreret
Den mest interessante manøvre i min portefølje denne måned var ikke en, jeg selv foretog. Det var en handel, som et af mine selskaber lavede. IonQ køber SkyWater i en transaktion, der forventes afsluttet i andet eller tredje kvartal 2026. Logikken er stærk. I stedet for at være afhængig af eksterne produktionspartnere sikrer IonQ sig sin egen amerikanske chipfabrik. Dermed bevæger selskabet sig mod at blive den eneste fuldt vertikalt integrerede full-stack quantum-platform. Det er forsyningskædeuafhængighed sat i system. Og i en sektor, der i høj grad lever af forsvars- og statskontrakter, er betegnelsen trusted, US-based ikke uvæsentlig.
Fra design til færdig chip
Oven i den strategiske logik kommer en kommerciel traction, som faktisk er begyndt at kunne ses i tallene. Min IonQ-position er dermed blevet til eksponering mod et selskab, der i stigende grad ejer hele kæden fra design til færdig chip. Jeg lægger ikke skjul på, at quantum stadig er en tese om fremtiden langt mere end en forretning i nutiden. Men det er sjældent, man ser et af de mere spekulative selskaber agere så strategisk voksent.
Mit black swan-mareridt
Når tre giganter suger luften ud af markedet
Jeg kan ikke ryste denne bekymring af mig. Tre af historiens største børsnoteringer kan ramme markedet i det samme år. Det, der skræmmer mig, er ikke nødvendigvis selskaberne. Det er de enorme mængder kapital, de kan trække ud af alt andet. De tre børsnoteringer kan tilsammen kræve mere end 200 mia. USD fra kapitalmarkederne. Til sammenligning rejste hele det amerikanske marked for børsnoteringer omkring 45 mia. USD i hele 2025. De penge skal komme et sted fra. Institutionelle investorer vil være nødt til at rebalancere deres porteføljer og sælge ud af eksisterende positioner for at skabe plads. Selv hvis man aldrig køber de nye aktier, kan man derfor mærke børsnoteringerne som modvind i de selskaber, man allerede ejer.
Passive investorer bliver tvunget ind
Dertil kommer de automatiske køb, når selskaber af den størrelse på et tidspunkt bliver inkluderet i de store indeks. Passive investorer bliver i praksis tvunget til at eje dem, uanset prisen. Der er intet krav om, at selskaberne skal generere overskud. Men kan der overhovedet tjenes penge? Den bekymring har jeg skrevet om flere gange i denne måned, så den behøver jeg ikke gentage her. Konklusionen er ikke, at man skal gemme sig. Den er, at man bør være forberedt på, at andet halvår kan trække selv gode selskaber ned, mens markedet forsøger at finde 200 mia. USD til tre selskaber, som alle vil eje, men ingen reelt kan værdiansætte. Den ægte black swan er ikke selve børsnoteringerne. Dem kan alle se komme. Det, investorerne ikke nødvendigvis garderer sig imod, er den afledte effekt på resten af markedet. Og jeg er heller ikke selv skarp på, hvordan den konkret skal håndteres.
Jeg har fået en del forespørgsler fra kunder, kolleger og bekendte om, hvorvidt jeg ikke også kunne lave opslag på Instagram. Jeg synes ikke, det er en særligt velegnet platform til den type indhold. Men ved hjælp af AI fik jeg bygget en motor, som automatisk kunne lave daglige opslag fordelt på fem-seks sider med de helt korte pointer. Jeg syntes egentlig, det var ret cool. To timer efter mit første opslag blev kontoen permanent udelukket. Jeg har ikke kunnet få en forklaring på hvorfor. Så den del af projektet døde hurtigt.