Performance
En på alle måder skuffende måned med ret markante udsving. Det, jeg især bider mærke i denne måned, er, at temaerne begynder at trække i hver sin retning. De spekulative quantum- og space-positioner lever deres eget liv på nyheder, opkøb og forventninger, mens de mere fundamentale cases skal stå model til en helt anden markedsstemning. Når jeg er i tvivl, forsøger jeg som regel at sidde mest muligt på hænderne. Det betyder også, at jeg ikke har foretaget en eneste handel siden 3. juni, hvilket er meget atypisk for mig. Historien om at opbygge en helt ny klynge omkring optisk interconnect, hvor jeg tror, den næste store flaskehals i AI-udbygningen ligger, har på kort sigt ikke været nogen succes. Tværtimod.
Krigen, olien og gulvet, der alligevel ikke faldt
Hele juni stod endnu en gang i skyggen af krigen med Iran. Konflikten, der brød ud sidst i februar og lukkede Hormuzstrædet, sendte Brent-olien over 118 dollar sidst i april, før prisen kollapsede med næsten 20 % i maj. Den 19. juni skulle en fredsaftale underskrives i Schweiz. Men freden viste sig hurtigt at være skrøbelig. Markederne jublede, kampene blussede op igen, og først derefter indvilligede begge sider i at indstille kamphandlingerne og igen lade skibe passere frit gennem Hormuzstrædet. Det førte til endnu et kollaps i olieprisen. Den 26. juni lukkede WTI under 70 dollar for første gang siden den 27. februar – dagen før krigen brød ud. Det mest interessante for mig er, hvor hurtigt krigspræmien forsvandt, så snart våbenhvilen begyndte at se reel ud. Det bekræfter i høj grad min OPEC-tese fra april: Det strukturelle gulv under olieprisen er fortsat på vej ned. Det, vi så i foråret, var en geopolitisk spids og ikke begyndelsen på et nyt varigt prisregime. Som investor skal man passe på med at forveksle en midlertidig krigspræmie med et strukturelt bullmarked i olie. Når støvet lægger sig, er den underliggende historie stadig, at markedet har for meget udbud – ikke for lidt. Jeg holder derfor mine positioner i sektoren relativt små.
Regimeændring i Federal Reserve
Den anden store historie i juni var magtskiftet i den amerikanske centralbank. Kevin Warsh, bedre kendt som Trumps mand, holdt sit første rentemøde den 17. juni. Hans erklærede mål har været et regimeskifte i Federal Reserve, hvor centralbanken ikke længere i samme grad skal lægge detaljeret guidance ud om den fremtidige pengepolitik. Ironien er til at tage og føle på. Han blev indsat med forventningen om lavere renter, men den krigsdrevne inflation har i praksis skubbet rentenedsættelser helt af bordet – medmindre man da lykkes med at ændre selve måleinstrumenterne. Komitéen holdt renten uændret, men halvdelen af medlemmerne ser nu en renteforhøjelse inden årets udgang. For mig er det den vigtigste makroøkonomiske ændring i hele 2026. På ét kvartal er fortællingen gået fra: Rentenedsættelser er på vej. til: Måske kommer der i stedet renteforhøjelser. Når diskonteringsrenten stiger, er det drømmene, der bliver ramt først. Det gælder især de mest spekulative og ikke-profitable selskaber, hvor en stor del af værdien ligger langt ude i fremtiden. Derfor overrasker det mig også, at de segmenter ikke har fået endnu flere tæsk.
Alphabets kølhaling på børsen
Min største position havde en af de mærkeligste måneder, jeg længe har set. Optagelsen i Dow Jones var et positivt element, men samtidig blev aktien ramt af tre forskellige frygthistorier.
Kapitalrejsningen
Først kom kapitalrejsningen gennem en aktieemission på 85 mia. USD. Begrundelsen var en efterspørgsel efter AI-compute, som oversteg selskabets nuværende kapacitet. Markedet læste det som reel udvanding og som en effektiv pause i aktietilbagekøbene.
Talentflugten
Dernæst kom talentflugten. Noam Shazeer, medforfatter til selve Transformer-arkitekturen og vice president hos Gemini, forlod Alphabet til fordel for OpenAI. Det gav aktien dens værste handelsdag i mere end et år og forstærkede frygten efter en række andre højprofilerede exits.
Antitrust-sagen
Og så er der den evige antitrust-sky. Det amerikanske justitsministerium har krydsappelleret kendelsen og arbejder fortsat for et muligt frasalg af Chrome. En ny retssag ventes sent i 2026 eller tidligt i 2027. Men kigger man under motorhjelmen, er det stadig præcis den forretning, jeg oprindeligt købte ind på. Selv Buffett har taget del gennem en ankerinvestering på 10 mia. USD i emissionen. Den pessimistiske fortælling er, at det frie cashflow bliver presset, samtidig med at søgemonopolet langsomt bliver kannibaliseret indefra af Alphabets egne AI-svar. Min egen læsning er en anden. Jeg ser et markant kursfald i en forretning, der vokser hurtigere end nogensinde, og som bliver straffet for at investere aggressivt i præcis det, der skal sikre selskabets næste årti.
Rocket Lab køber Iridium
Og udfordrer dermed min egen skepsis
Så skete der noget, der ramte direkte ned i det, jeg skrev om sidste måned.
Den 29. juni annoncerede Rocket Lab, at selskabet køber satellitoperatøren Iridium i en handel til 8 mia. USD.
Nyheden trak store dele af space-komplekset med op, herunder ViaSat, Satellogic og Planet Labs.
Det er fascinerende, fordi købet er et direkte svar på min egen kritik.
Jeg argumenterede for, at den svære del af rumsektoren er, at man ikke nødvendigvis tjener penge på selve opsendelsesforretningen.
Det er præcis dét problem, Rocket Lab nu forsøger at købe sig ud af.
Selskabet bevæger sig fra at være leverandør af raketter til også at eje en abonnementsbaseret forretning i kredsløb.
Jeg er fortsat skeptisk over for prisen.
8 mia. USD er mange penge for et selskab, der i forvejen brænder betydelige mængder cash.
Men det er samtidig det mest seriøse forsøg på at modbevise min tese, jeg hidtil har set.
Det er også præcis derfor, jeg trimmede $RKLB i maj i stedet for at sælge positionen helt.
Jeg vil gerne blive ved bordet og se, om det her er manøvren, der kan forvandle en underskudsgivende raketbygger til en rigtig forretning.
AI og markedet
Hvis én ting kommer til at definere 2026 i bagklogskabens lys, tror jeg, det bliver året, hvor de store private AI-giganter endelig kom på børsen. Det fylder alt lige nu. Og det er præcis dét, der bekymrer mig. Det handler ikke kun om selskaberne, men om de enorme mængder kapital, de kan suge ud af resten af markedet. Forelskelsen i selskaberne er stadig intakt, men jeg forsøger at holde hovedet koldt. I juni fik vi samtidig en forsmag på det, jeg advarede om i mit black swan-afsnit sidste måned. Rygter om en mulig udskydelse af OpenAIs børsnotering var nok til at sende teknologisektoren ned i et bredere sell-off. IPO-bølgen er knap begyndt, og markedet er allerede nervøst. Det bekræfter min mistanke om, at spørgsmålet om, hvem der skal eje – og ikke mindst finansiere – de her kolosser, kan komme til at fylde mere end selve børsnoteringerne.
Sitet
Endnu en måned, hvor der løbende er blevet tilføjet ændringer og forbedringer. Automatiseringen er nu bygget op omkring en endnu mere effektiv udnyttelse af tokenforbruget. Det betyder blandt andet, at systemet også om natten udnytter sessionsgrænsen, så jeg får mest muligt ud af abonnementet. Kapaciteten ligger lige nu på omkring 1.000 analysemuligheder om måneden. Det svarer nogenlunde til det antal aktier, jeg følger. I praksis betyder det, at alle selskaber kan få opdateret deres analyse på månedlig basis.
Temaer og billeder
Tema-delen har fået en større overhaling med relevante billeder og et par nye temaer. Til den daglige analyse på X er jeg samtidig begyndt at få genereret et billede, der visuelt skal illustrere, hvad selskabet beskæftiger sig med. Jeg har dog været nødt til at skrue ned for ambitionsniveauet på den del. Resultaterne begyndte at ligne officielle selskabspræsentationer i en grad, hvor jeg blev bekymret for, om det kunne virke misvisende eller krænke selskabernes rettigheder. Det er selvfølgelig ikke meningen. Jeg har derfor taget et skridt tilbage. Logoer og andre officielle kendetegn er ikke længere en del af præsentationerne, og billederne bliver ledsaget af en tydelig disclaimer. Generelt er jeg ved at være ret stolt af produktet. Jeg føler virkelig, at jeg får banket endnu mere viden ind i knolden – både om selskaberne og om AI som teknologi.