Performance
Måneden, hvor alt gik galt på én gang. Jeg er dælme skuffet over mig selv og over, at jeg stadig ikke formår at reagere hurtigere, når frygten rammer markedet. Der er noget særligt frustrerende ved at sidde med en portefølje, som man har bygget med omhu og eftertanke. En portefølje til fremtiden. Og så se verden folde sig ud præcis, som man frygtede – uden at være i stand til at beskytte sig imod det. Fornemmelsen af at have ret og alligevel tabe. Det er en helt særlig form for investorfrustration. Man har analyseret verden og forstået de strukturelle tendenser, men man har ikke haft de rette instrumenter til at omsætte indsigten til afkast. Samtidig har jeg haft alt for stor vægt på nyhedsflow og for lidt eksponering mod den fysiske verden. Iran-konflikten kom ikke som en overraskelse. Risikoen havde bygget sig op gennem flere måneder. Men at kunne se en udvikling komme og faktisk have de rigtige instrumenter til at handle på den er to vidt forskellige ting – i hvert fald i min verden. Da iranske styrker effektivt lukkede Hormuzstrædet, gik situationen på én enkelt dag fra at være en geopolitisk krise til at være en global energikrise. Samtidig har de mere basale investeringer i energi og metaller, som kan virke kedelige og ligegyldige i rolige markeder, bevist deres værdi. Dem har jeg desværre ikke haft ret mange af.
AI – come on?
For den investor, der har troet på AI og teknologi som den store vækstmotor – og med god grund – har måneden budt på en ekstra dimension af frustration. OpenAIs aggressive ekspansionsplaner er begyndt at slå revner. Selskabet har lukket sit AI-videoværktøj Sora og trukket sig fra en datacenteraftale med Oracle i Texas til flere milliarder dollar. Det er signaler om, at selv de største spillere kan blive nødt til at sætte tempoet ned. Den direkte konsekvens for Micron og resten af sektoren har været markant. OpenAIs tidligere indkøbsrunde sendte priserne på RAM op med helt op til 700 %, men de seneste tilbagetrækninger er nu begyndt at lette presset på markedet. Vi ved fra cykliske markeder, at når efterspørgslen først begynder at nærme sig udbuddet, kan priserne falde meget hurtigt. Hvis efterspørgslen bliver mindre end udbuddet, kan det gå lodret ned. Lagre af chips baseret på ældre teknologi kan i det scenarie meget hurtigt blive meget lidt værd.
Sikkerhed og open source
Der har samtidig været flere alvorlige sikkerhedsbrud i open source-moduler. Grundlæggere og udviklere er blevet kompromitteret, hvorefter der er blevet indsat forskellige former for malware i kodestumper og softwarepakker, som AI-agenter flittigt benytter. Senest er det tilsyneladende også lykkedes Anthropic at dele kildekode relateret til Claude med resten af verden. Det understreger endnu en gang, at AI-udviklingen ikke kun handler om modeller, datacentre og regnekraft. Sikkerheden i hele softwareforsyningskæden bliver mindst lige så afgørende.
Hvad nu?
Energichok er udfordrende, fordi de kan være både recessions- og inflationsdrivende på samme tid. Stigende energiomkostninger presser forbruget, øger virksomhedernes omkostninger og ender med at skabe inflation. Det placerer centralbankerne i en særdeles vanskelig position. På den ene side svækkes økonomien. På den anden side bliver det vanskeligere at sænke renterne. Historisk har investorer, der har solgt midt i et geopolitisk chok, ofte truffet den forkerte beslutning. De investorer, der kommer mest til skade under kriser, er typisk dem, der forlader markedet under nedturen og derefter går glip af genopretningen. Men hvor langt skal vi ned? Jeg sidder med en fornemmelse af, at denne konjunkturcyklus godt kan være ved at være slut. Hvis det er tilfældet, skal vi markant længere ned. Det er dog langt lettere at komme frem til den konklusion end rent faktisk at handle på den. At sidde med en portefølje, man har troet på, og se den blive ramt af krig, aflyste ordrer og en sektor i omstrukturering, er endnu en påmindelse om, at markedet sjældent belønner korrekt analyse i det tempo, man håber på. Men gør jeg så noget? Næh. Jeg sidder på hænderne som blind passager i mangel på talent.