MAKRO

Makro handler om de store økonomiske forhold, der påvirker alle aktier på samme tid

Renter, inflation, vækst, beskæftigelse, valuta, statsfinanser, centralbankernes beslutninger og geopolitik.

Formålet er ikke at forudsige, hvad der sker næste kvartal. Det er der ingen, der kan gøre pålideligt. Formålet er at forstå, hvilke kræfter der virker på porteføljen, så man ved, hvad man ejer, og hvad der kan gøre ondt.

Renten er det centrale

Hvis man kun skal følge én makrostørrelse, er det renten. Den fastsætter prisen på penge og dermed prisen på alt andet.

En høj rente gør fremtidige pengestrømme mindre værd i dag, og det rammer især de selskaber, hvor indtjeningen ligger langt ude i fremtiden. Den gør også gæld dyrere, hvilket rammer gældstunge sektorer som ejendom og forsyning, og den gør obligationer til et reelt alternativ til udbytteaktier. Omvendt kan en høj rente forbedre indtjeningen i dele af finanssektoren.

Inflation virker ad to kanaler. Den påvirker selskabernes omkostninger og deres evne til at hæve priser, og den påvirker renten, fordi centralbankerne reagerer på den. Det er ofte den anden kanal, der betyder mest for kurserne.

Hvad man realistisk kan bruge makro til

• At forstå, hvordan porteføljen er sammensat i forhold til renter, valuta og konjunktur, og om man uforvarende har satset på det samme flere gange.
• At vurdere risiko frem for at time markedet. Spørgsmålet er ikke, hvad der sker, men hvad der sker med mine investeringer, hvis det sker.
• At sætte enkeltselskaber i sammenhæng. En ordrenedgang betyder noget andet, hvis hele branchen oplever det samme.
• At holde igen. Perioder med stor makroøkonomisk usikkerhed er, hvor de dyreste beslutninger typisk træffes.

Hvad man ikke bør bruge makro til

Makroprognoser er notorisk upålidelige, også når de kommer fra dygtige folk med adgang til alle data. Selv når retningen rammes, er tidspunktet og markedsreaktionen svær at forudsige, fordi markedet allerede har prissat en forventning.

At sælge hele porteføljen på baggrund af en makrovurdering kræver, at man rammer rigtigt to gange: både ud og ind igen. Det lykkes sjældent.

Nogle få størrelser rækker langt

Man behøver ikke følge alt. For de fleste privatinvestorer giver det mest at holde øje med nogle få ting: den lange rente, inflationsudviklingen, beskæftigelsen og de mest anvendte tillidsindikatorer for industri og forbrugere.

Tilsammen giver de et rimeligt billede af, om økonomien accelererer eller bremser, og om finansieringsvilkårene strammes eller lempes. Det er sjældent nødvendigt at kende det seneste tal på anden decimal, men det er nyttigt at kende retningen, fordi den påvirker, hvilke dele af markedet der har med- og modvind.

Hvad du finder under temaet

Gennemgange af renter, inflation, valuta, konjunkturindikatorer og centralbankernes rammer, samt overvejelser om, hvordan disse forhold påvirker forskellige sektorer og selskabstyper. Det er baggrundsforståelse og risikoperspektiv, ikke forudsigelser.