PSYKOLOGI

Investeringspsykologi handler om afstanden mellem det, vi godt ved vi burde gøre, og det vi rent faktisk gør, når pengene er vores egne og kurserne bevæger sig.

De fleste investorer taber ikke penge, fordi analysen var forkert, men fordi de handlede på et forkert tidspunkt af de forkerte grunde.

Det er derfor et af de områder, hvor en almindelig privatinvestor har mest at hente. Man kan ikke få en informationsfordel over professionelle markedsdeltagere, men man kan få en adfærdsmæssig fordel, fordi man ikke skal stå til regnskab for et kvartal ad gangen.

De mest almindelige fælder

• Tabsaversion. Et tab føles kraftigere end en gevinst af samme størrelse. Det får os til at holde fast i dårlige positioner for at undgå at gøre tabet endeligt.
• Dispositionseffekten. Vi sælger vinderne for tidligt for at realisere en gevinst og beholder taberne for længe. Det er præcis den modsatte adfærd af den, der skaber afkast over tid.
• Bekræftelsestendens. Når vi først har købt, læser vi især det, der bekræfter beslutningen, og bortforklarer det, der taler imod.
• Forankring. Vi binder os til den kurs, vi købte til, eller til den højeste kurs vi har set. Markedet husker ikke, hvad du betalte.
• Flokadfærd og frygten for at gå glip af noget. Følelsen af at være den eneste, der ikke er med, er en af de stærkeste drivkræfter bag køb på de dårligste tidspunkter.
• Overmod efter en periode med medvind, hvor gode resultater tilskrives egen dygtighed frem for markedet.
• Handletrang. Følelsen af, at man bør gøre noget, når noget sker, selv om det rigtige oftest er at lade være.

Hvad man kan gøre ved det

Man kan ikke træne følelserne væk, men man kan bygge en proces, der begrænser deres indflydelse.

Det mest effektive er at skrive beslutningerne ned, før de træffes: hvorfor køber jeg, hvad skal jeg se for at fastholde, og hvad ville få mig til at sælge. Når man senere læser sine egne noter, er det svært at bortforklare, hvad man faktisk tænkte.

Dernæst hjælper faste rammer. Positionsstørrelser fastlagt på forhånd, faste indbetalinger uafhængigt af nyhedsstrømmen og et bevidst valg om, hvor ofte man overhovedet ser på porteføljen. Jo oftere man kigger, desto flere tab oplever man, og desto større er fristelsen til at handle.

Endelig er det værd at føre en fejlliste. De fleste investorer gentager de samme få fejl, og en nedskreven liste er langt mere brugbar end en generel hensigt om at være mere disciplineret.

Hvad du finder under temaet

Artikler om de mekanismer, der styrer vores beslutninger under usikkerhed, konkrete eksempler på hvordan de viser sig i praksis, og forslag til processer og vaner, der gør det lettere at holde fast i en plan, når markedet bevæger sig.